>>>: Astma

om astma

Dansk astmaforskning i front

DTU og COPSAC har set på sammensætningen af bakterier i nyfødte børns lunger og sammenholdt det med risikoen for udvikling af astma når barnet blev 6 år (ref. 1, 2). Resultatet er, at forskere har endnu et redskab – en blodprøve – til at forudsige risikoen for udvikling af astma ved at undersøge barnet, når det er omkring 18 måneder.

Referencer
  1. http://copsac.com/blood-test-reveals-infant-risk-of-developing-asthma/
  2. Distinct immune phenotypes in infants developing asthma during childhood By Anna Hammerich Thysen, Johannes Waage, Jeppe Madura Larsen, Morten Arendt Rasmussen, Jakob Stokholm, Bo Chawes, Nadia Rahman Fink, Tine Marie Pedersen, Helene Wolsk, Sunna Thorsteinsdottir, Thomas Litman, Harald Renz, Klaus Bønnelykke, Hans Bisgaard, Susanne Brix Science Translational Medicine05 Feb 2020

Fokus på barrierer i astmabehandlingen

En gruppe svenske forskere har undersøgt hvilke barrierer en gruppe på 14 patienter oplevede i deres astmabehandling. De fokuserede på tilgængelighed/anvendelighed (availability), tilgængelighed/modtagelighed (accessibility), antagelighed (acceptability) og kvalitet (quality). (Ref. 1)

Patienterne demonstrerede barrierer i forhold til deres astmabehandling under hele deres behandlingsforløb. Det gjaldt:

  • tilgængelighed/modtagelighed,
  • opfattelsen af behandlingskvaliteten,
  • egen mening om medicinen,
  • livsomstændigheder,
  • manglende viden om astma og medicin,
  • praktiske forhindringer ved brugen af medicinen og
  • erfaringer med behandlingen.

Ud over de fire elementer – tilgængelighed/anvendelighed (availability), tilgængelighed/modtagelighed (accessibility), antagelighed (acceptability) og kvalitet (quality) findes der også to yderligere områder efter analysen af interviewene, nemlig livsomstændigheder og praktiske forhindringer ved brugen af medicinen.

Det er en god tilgang til undersøgelser af behandlingseffekten set i et bredt perspektiv. At patienterne mangle viden og uddannelse er en øjenåbner for lægerne – når avanceret og kompliceret behandling skal iværksættes, kræver det uddannelse af patienterne.

Referencer
  1. Hedenrud, T., Jakobsson, A., El Malla, H. et al. “I did not know it was so important to take it the whole time” − self-reported barriers to medical treatment among individuals with asthma. BMC Pulm Med (2019) 19: 175. https://doi.org/10.1186/s12890-019-0934-3

Vaskemiddelrester i tøj

Et nyt studie har set på hvilken effekt vaskemiddel/vaskemiddelrester har på celler fra bronkierne. Det viste sig, at vaskemiddel/vaskemiddelrester selv i meget høj fortynding er skadelige for cellerne i bronkierne og direkte ødelægger cellebarrieren. Der er forbindelser, der holder cellerne sammen, der hedder Tight Junctions og disse bliver ødelagt af vaskemiddel/vaskemiddelresterne. Der ses dog ikke ændringer i generne. (Ref. 1)

Artiklen tager ikke stilling til om disse celleændringer også giver øget sygdom, men det må ny forskning tage stilling til.

  1. Laundry detergents and detergent residue after rinsing directly disrupt tight junction barrier integrity in human bronchial epithelial cells. Wang, Ming et al. Journal of Allergy and Clinical Immunology, Volume 143, Issue 5, 1892 – 1903. DOI: https://doi.org/10.1016/j.jaci.2018.11.016

På det private plan har vi oplevet at have en vaskemaskine, der var meget vandsparende, så vandsparende at vi begyndte at klø især hvor tøjet sad meget tæt på kroppen. Det blev så slemt at vi måtte udskifte vaskemaskinen og det hjalp.