>>>: Astma

om astma

Piller mod græspollenallergi er effektive, hvis man holder ud.

I et svensk studie har man undersøgt dels effekt og dels årsager til at personer i langvarig behandling for græspollenallergi med tabletter (SLIT), falder fra i behandlingsforløbet. Resultaterne viser at for dem der vedbliver i behandlingsforløbet hele perioden er der god effekt. Desuden havde den gruppe, der holdt ud, halvt så mange astma symptomer, sammenlignet med gruppen, der ikke tog medicinen efter forskrifterne.

KILDE: Sublingual grass allergen specific immunotherapy: a retrospective study of clinical outcome and discontinuation. Christer Janson, Fredrik SundbomPeter Arvidsson and Mary Kämpe; Clinical and Molecular Allergy201816:14, https://doi.org/10.1186/s12948-018-0093-8

Spændende, specifik forskning om astma

Et finsk forskerhold har sat sig for, at finde frem til de faktorer, der har en styrkende effekt på lungefunktionen, og hvilke der begrænser den. Titlen på studiet er: “Integrating farm and air pollution studies in search for immunoregulatory mechanisms operating in protective and high‐risk environments

Udgangspunktet for studiet

Fordi man ikke helt ved hvorfor det at vokse op på en bondegård, er med til at nedsætte risikoen for at udvikle allergiske sygdomme – bl.a. astma, så tager forskerne fat på en systematisk tilgang. Det gruppen postulerer er, at det er nødvendigt at undersøge sammenhængen mellem den påvirkning af reguleringen af vores immunsystem der stammer fra vores miljø – så vi bedre kan forstå hvordan astma udvikles og forebygges.

I dag ved forskerne, at luftforurening især fra partikler er en risikofaktor for udvikling af astma – overfor dette sætter forskerne så den beskyttende effekt, der opnås ved at vokse op på en bondegård. Det forskerne så ønsker at opnå er, at udvikle en model hvor det er muligt at sammenligne, hvad der sker i cellerne, når de udsættes for beskyttende støv fra en bondegård og skadelig luftforurening fra et voldsomt forurenet byområde i Kina. Dette forsøg er ikke udført tidligere.

Hvordan udførte de forsøget

De udsatte blodceller (peripheral blood mononuclear cells) fra 18, 4-årige børn for støv fra bondegårde  og partikler fra en forurenet by. I studiet havde man valgt forskellige grupper efter partikelstørrelse.

Man undersøgte nu hvilken reaktion fra immunsystemet, disse påvirkninger medførte.

Hvad skete der

Støv fra bondegården havde en stimulerende immunologisk effekt på cellerne.

Den forurenede luft fra byer havde en hæmmende immunologisk effekt på cellerne.

Partikelstørrelsen havde en effekt på omfanget af den negative reaktion

Konklusionen

Studiet understreger betydningen af, at anvende den samme forskningsmodel når man ønsker, at separere delte og specifikke immunreaktioner, der forløber i forskellige miljøer. Den observerede stimulerende effekt af støv fra bondegårde og den begrænsende effekt af partikler fra luftforurening, kan være med til at identificere reaktioner på luftvejspatogener og allergener og delvis forklare forskelle i astmaforekomst i undersøgte miljøer.

Fire grupper af overfølsomhed

En canadisk undersøgelse har identificeret fire grupper af overfølsomhed – børnene blev undersøgt vha LCA (latent class analysis eng. forklaring). Børnene kunne deles op i fem grupper – raske(81.8%), eksem(7.6%), følsom ovf. luftbårne partikler(3.5%), forbigående overfølsomhed(4.1%) og vedvarende overfølsomhed(3.2%).  Studiet tog udgangspunkt i de raske børn, sammenlignet med dem havde:
  1. børnene i “eksem” gruppen den næstlaveste risiko for enhver form for allergi,
  2. børnene i gruppen, der var følsomme ovf. luftbårne partikler havde den højeste risiko for udvikling af høfeber,
  3. børnene i gruppen med forbigående overfølsomhed havde en øget risiko for udvikling af fødevareallergi,
  4. mens de børn, der havde vedvarende overfølsomhed, havde den højeste risiko for enhver form for allergi.
Gruppen af børn der er allergiske/følsomme er en meget heterogen/sammensat gruppe. Forskere og læger bør vide, at det er nødvendigt at tage børnenes sygdomshistorie (atopi), måden de er overfølsomme på og eksemstatus med i overvejelserne og ikke blot gruppere dem som atopiske eller ikke-atopiske. Børn med eksem, som samtidig er multiallergiske overfor fødevarer tidligt i deres liv, synes at have den største risiko for at udvikle andre allergiske sygdomme. KILDE

Immunterapi til børn med græspollenallergi

Et stort internationalt studie om effekten af immunterapi til børn med græspollenallergi konkluderer at: Behandling med standard kvalitets immunterapitablet for græs reducerede risikoen for at opleve astmasymptomer og at skulle anvende astmamedicin og havde en positiv langtidseffekt på høfebersymptomer og anvendelse af medicin, men viste ingen effekt mht forebyggelse af astma. Studiet omfattede 812 børn der blev behandlet i 3 år og fulgt i yderligere to år. Læs studiet her

Tvivl om modermælks beskyttende effekt

Et ny, meget stor studie rejser tvivl om der egentlig er den positive effekt af brystmælk på allergiske sygdomme. Det gennemførte studie påpeger at der måske i stedet er en øget risiko for udvikling af allergier. Men forskerne fastslår at dette studie ikke kan danne grundlag for vejledninger om at give børn modermælk. Det kan derimod  inspirere andre forskere til at opstille nye studier til en nærmere undersøgelse af hvad der er rigtigt og forkert i denne sammenhæng. Kilde