>>>: Allergivaccination

Nyheder om allergivaccination

Allergi overfor hvepse og bier

Undgå at blive stukket af bier og hvepse
– det er det bedste råd, især hvis du er allergisk overfor bi eller hvepsestik. Episoden her i slutningen af september fra Århus, hvor mange personer blev stukket af gale gedehamse, er en advarsel om, at der her om efteråret er en større risiko for at blive stukket.

Årsagen kan søges i det faktum at hvepsene ikke længere har så let ved at skaffe føde. Derfor strejfer de mere om og er tilsyneladende mere irritable. Bierne skulle gerne være ved at være indvintrede og skulle ikke være det store problem længere.

Den allergiske reaktion på insektstik er enten en straks-reaktion eller en forsinket reaktion.

Straks-reaktionene kan indtræde i op til 4 timer efter at man er blevet stukket. De fleste af os kender symptomerne – smerte, hævelse og rødmen.
Nogle personer oplever værre reaktioner i form af voldsommere hævelse omkring stikstedet, dertil kan komme mild feber kvalme, træthed og smerte?
Den alvorligste straks-reaktion er anafylaksi.
Symptomerne er alvorlige, personen bliver rød og får kløe, får nældefeber evt. nysen og løbende næse. Halsen kan begynde at hæve, der kan tilstøde åndedrætsproblemer. Mavekramper, kvalme og opkastning kan forekommel og dertil også diarrea. I sin alvorligste form kan anafylaksi, der ikke hurtigt behandles føre til uregelmæssig hjerterytme, chock og evt. død.
1 person om året dør af anafylaksi efter insektstik i Danmark.

En forsinket reaktion kan indtræde efter mange timer og helt op til en uge efter stikket. Symptomerne er nældefeber, feber, ledsmerter og træthed. Personer, der oplever en forsinket reaktion, er senere i risiko for at udvikle anafylaksi, hvis de bliver stukket igen.

Hvad kan man gøre:

Undgå at blive stukket – det er det bedste råd.
Her kan påklædningen være en stor hjælp.
Undgå tøj der ikke lukker til. Det øger risikoen, når hvepsen kan kan komme i klemme i flagrende tøj.
Når man arbejder i haven kan det være en god ide at anvende handsker.
Brug sko eller støvler og ikke sandaler. Mørkt tøj og tøj med spraglet mønster i kraftige farver tiltrækker hvepse og bier. Vælg i stedet hvidt eller pastelfarver.
Pas desuden på med deodoranter eller stærk parfume.
Når man spiser udendørs kan det være en god ide at dække mad og affald til, så det ikke tiltrækker hvepse og bier.

Er man blevet stukket:

Ingen tidligere allergiske reaktioner, så kan man tage en aspirin, hvis smerten er voldsom og bruge is til at reducere hævelsen.

Har man derimod oplevet reaktioner tidligere er første skridt at tage en antihistamintablet – desuden kan det være en stor hjælp for personer, der kommer til hjælp, hvis man har en medaljon, der kan fortælle at man er allergisk overfor insektstik. Der ud over kan det være, at lægen har forsynet en med en EpiPen, som man kan tage, hvis en anafylaktisk reaktion er under opsejling. Derefter er det vigtigt at komme under medicinsk behandling så hurtigt som muligt.
Ring 112.

Er man i gruppen af personer, der oplever en forsinket reaktion, kan det måske være en god ide at spørge sin læge om vaccinationsbehandling er en mulighed. Det reducerer risikoen for at udvikle anafylaktiske reaktioner, hvis man senere skulle blive stukket.

SØG LÆGE:

Hvis du er blevet stukket i munden eller i/på halsen
Hvis du bliver utilpas, svimmel, eller får opkastningsfornemmelser.
Hvis du tidligere har haft en alvorlig reaktion og ikke har din akutmedicin på dig.

Anvendelse af allergivaccination – opdatering på sikkerhed

Ved en gennemgang af artikler, der er offentliggjort i de senere år om allergivaccination, både som injektioner og tabletter, bliver det slået fast at det er en sikkerbehandlingsform. Det understreges at behandlingen skal gives af læger der er fortrolige med behandling af evt. anafylaktiske reaktioner. Disse kan stadig i sjældne tilfælde opstå i forbindelse med opstart af allergivaccinations behandling. Link

Allergi immunterapi – internationale erfaringer

Allergivaccination har været anvendt i mere end 90 år. I den praktiske brug er der ikke sket de store forandringer – der er stadig den samme bivirkningsfrekvens, som der hele tiden har været.

Hvad angår viden om den specifikke virkningsmekanisme, er der derimod sket kæmpe landvindinger.

Spørgsmålet,der så naturligt rejser sig, er:
“Når nu vi ved så meget om virkningsmekanismerne, hvorfor er bivirkningsfrekvensen så ikke faldet?” Flere artikler slår fast, at en væsentlig årsag er, at fornuftige rutiner i forbindelse med allergivaccination ikke altid følges. (I Danmark har det netop medført at Sundhedsstyrelsen har indskærpet vigtige forhold, der skal iagtages ved allergivaccination i praksis. PDF) Internationalt er der offentliggjort en vejledning, der gennemgår vigtige rutiner i forbindelse med allergivaccination (PDF).
En undersøgelse blandt 1700 amerikanske allergilæger viste at:

  • 58% af lægerne angav, at de havde givet allergi-injektioner beregnet for andre patienter, end dem der fik dem.
  • 47% af lægerne angav, at de havde givet forkert dosis til patienterne.
    (Der er ingen opgørelse over fejladministration, hvor injektionen er givet intravenøst istf. subkutant.)

Denne fejlmedicinering gav en bred vifte af bivirkninger: Lokale reaktioner, systemiske reaktioner (mange krævede hospitalsindlæggelse) og et dødsfald.
En anden undersøgelse, der fokuserer på dødsfald efter immunterapi over en 15 årig periode, påpeger, at raten af dødsfald er stort set uændret. En række specielle forhold gjorde sig gældende for gruppen af patienter der døde:

  • Langt hovedparten havde svær astma, der var dårligt behandlet.
  • Helt bemærkelsesværdigt var det, at nogle af reaktionerne indtraf senere end 30 min. efter injektionerne.
  • Adrenalin blev givet enten meget sent – eller slet ikke.

På nuværende tidspunkt efterlyser læger bl.a. undersøgelser af virkninger og bivirkninger af blandingsterapi, hvor flere allergener gives samtidigt. Desuden ønsker lægerne en bredere vifte af ekstrakter, end den der er til rådighed i dag.

På trods af alle de nævnte ulemper slås det fast, at immunterapi har klare fordele, der langt opvejer ulemperne:

  • Allergivaccination er den eneste allergenspecifikke behandling, der er til rådighed.
  • Allergivaccination beskytter i lang tid, ændrer allergien og forebygger samtidig udviklingen af ny overfølsomhed og astma hos børn.

Dette er klare fordele, der opvejer ulemperne ved behandlingsvarighed, udgifter og risiko for bivirkninger.

En ny og interessant strategi, der er ved at være færdigudviklet, er immunspecifik tabletbehandling. På nuværende tidspunkt er der udviklet en tabletbehandling overfor græspollenallergi, der viser lovende resultater i kliniske undersøgelser.

Indtil disse nye behandlingsmuligheder er på plads, må et af målene for allergivaccination være, at nedbringe risikoen for bivirkninger, ved at følge og forbedre rutinerne i forbindelse med allergivaccination.
J. Allergy Clin Immunology Volume 113, Issue 6, June 2004, Pages 1036-1039