>>>: Høfeber

om høfeber

Immunterapi til børn med græspollenallergi

Et stort internationalt studie om effekten af immunterapi til børn med græspollenallergi konkluderer at: Behandling med standard kvalitets immunterapitablet for græs reducerede risikoen for at opleve astmasymptomer og at skulle anvende astmamedicin og havde en positiv langtidseffekt på høfebersymptomer og anvendelse af medicin, men viste ingen effekt mht forebyggelse af astma. Studiet omfattede 812 børn der blev behandlet i 3 år og fulgt i yderligere to år. Læs studiet her

Tvivl om modermælks beskyttende effekt

Et ny, meget stor studie rejser tvivl om der egentlig er den positive effekt af brystmælk på allergiske sygdomme. Det gennemførte studie påpeger at der måske i stedet er en øget risiko for udvikling af allergier. Men forskerne fastslår at dette studie ikke kan danne grundlag for vejledninger om at give børn modermælk. Det kan derimod  inspirere andre forskere til at opstille nye studier til en nærmere undersøgelse af hvad der er rigtigt og forkert i denne sammenhæng. Kilde

Hvordan bliver man allergisk overfor mad

Hvordan bliver man allergisk overfor mad? – Younus, 9 år gammel, fra Perth i Australien.


Svaret er skrevet af:

    1. Lucinda Berglund

(Clinical Senior Lecturer University of Sydney, Immunologist and Immunopathologist Westmead Hospital and NSW Health Pathology, University of Sydney)

Det er en virkelig interessant spørgsmål og et som mange videnskabsmænd og læger også forsøger at finde svar på.

Det starter med immunsystemet. Alle har et – en lang række celler, væv og organer i kroppen, der hjælper dig med at bekæmpe infektioner.

Immunsystemet bekæmper de fremmede organismer, som kan gøre os syge, hvis de kommer ind i vores krop. Dette er meget vigtigt både i forhold til, at du kan forblive rask og i forhold til at hjælpe dig med at blive rask, når du har fået en infektion.

Allergier opstår når immunsystemet begynder at overreagere på andre ting som ikke normalt ville gøre dig syg. Det kan være ting som støv pollen, husdyr og som du nævnte i dit spørgsmål – mad.

For eksempel så reagerer immunsystemet ikke hos mennesker, der ikke er allergiske overfor mælk, når de drikker mælk.

Men er du allergisk overfor komælk så vil dit immunsystem reagere og du kan få udslet, hævelser eller problemer med at trække vejret.

Allergier er arvelige

Er der nogle i din nærmeste familie, der har allergi, som astma, eksem, høfeber eller fødevareallergi, er der en øget risiko for, at du også kan udvikle allergi.

Dette betyder at allergien kan findes i de gener, som arves fra barnets forældre, ligesom gener bestemmer vores hår- eller øjenfarve.

Nogle fødevarer giver hyppigt allergi f.eks. komælk, æg, hvede, nødder og skaldyr.

Det kan være at din alder på det tidspunkt hvor du første gang prøver disse fødevarer har en betydning for om du bliver allergisk overfor netop den fødevare og der forskes rigtigt meget for at undersøge om det kan  være rigtigt at det betyder noget.

I løbet af de kommende år, tror jeg, at vi kan svare bedre på dette spørgsmål og vi håber også, at vi kan være med til at gøre fødevareallergi sjældnere.

Bragt på engelsk i The Conversation d. 27. september 2017 i artikelserien Curious Kids. Oversat med tilladelse fra forfatteren og The Conversation. Original artikel

Passiv rygning koster liv

Under denne overskrift lancerer Sundhedsstyrelsen en kampagne, der skal gøre passive rygere opmærksomme på den betydelige risiko, de løber ved at være sammen med personer, der ryger. Astmatikere og allergikere risikerer, at deres symptomer forværres, når de udsættes for passiv rygning. Opfordringen er derfor til alle passive rygere – Sig fra! (2004)

Læs mere om passiv rygning

Stiger forekomsten af allergi og hvorfor

Stigningen i forekomsten af allergier er et hyppigt debatteret emne i medierne. Med henblik på at se problemet i det rette lys gennemgår denne artikel en lang række forhold, der kan være med til at øge risikoen for udvikling af allergi.

Om der er en stigning i omfanget af allergi er svært at dokumentere, idet man i dag ikke har sikre metoder, man med rimelighed kan anvende til undersøgelse af børn. Derfor bygger mange undersøgelser på forældre-rapporterede symptomer, hvilket kan være med til at give et upræcist billede af, om der er en reel stigning i forekomsten af allergi.

Men på baggrund af gennemførte kliniske undersøgelser kan man sige, at der blandt bøn ses en stigning i forekomsten af:

  • Astma og astmatisk bronkitis.
  • Eksem
  • Høfeber

Fødevareallergi er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at dokumentere en stigning for.

Risikofaktorer:

Der er en række kendte årsager og miljøfaktorer, der spiller sammen ved udvikling af allergi. Her, som i mange andre forhold i livet, gælder det om at vælge sine forældre med omhu. Ved allergi indgår arv som en meget væsentlig faktor i det komplicerede puslespil.

Men også en række miljøfaktorer spiller ind. Det kan også slås fast, at spædbørn er mere sårbare for udvikling af allergi i de første levemåneder. Så jo flere allergener barnet udsættes for tidligt i livet, desto større risiko er der for, at barnet udvikler allergi.

For det første kan man ud fra eksisterende undersøgelser konkludere, at fødevareallergener, luftbårne allergener og det at barnet tidligt får bøjefureeksem, er risikofaktorer, for udvikling af allergi.

For det andet ved man i dag, at bliver et barn tidligt udsat for hustøvmide-allergener, er det i risikogruppe for senere at udvikle allergisk luftvejssygdom. Det gælder især børn, hvor en eller begge forældre har allergi eller hvis barnet tidligt i livet får andre allergiske symptomer.

Hvad skyldes den øgede forekomst af allergi?

Fødevarer:
I de første levemåneder modnes barnets mave-tarmsystem og kan efterhånden kende forskel på allergener og fødevarer og immunforsvaret reagerer (helst) ikke på nogen af delene. (Læs mere)

Men nogle af de børn, der tidligt får komælk i deres kost, udvikler eksem. Man ved også, at børn, der får fast føde før de er 4 måneder gamle, kan risikere at få eksem. Samtidig viser undersøgelser, at brysternæring indtil 6 mdr. alderen beskytter barnet mod udvikling af eksem. Er det nødvendigt at give modermælkserstatning til et barn i risikogruppen, bør man give hypoallergen modermælkeerstatning til barnet er blevet 6 måneder.

Luftbårne allergener:
Vi tilbringer megen tid indendørs – op til 95% af vores tid. Moderne byggestil har givet husstøvmider og skimmelsvampe gode levevilkår. Ofte ses der en uheldig kombination af høj luftfugtighed og varme. Desuden har danskere ofte et kæledyr i hjemmet. Især hund eller kat. Disse forhold medvirker til, at vi udsættes for mange allergener – som især findes i høje koncentrationer indendørs. Alle disse faktorer kan være med til at påvirke forekomst af allergi. Det bedste man kan gøre, når man er allergisk overfor nogle af disse luftbårne allergener, er at undgå dem i videst muligt omfang. Det kan man forsøge ved at lade være med at holde husdyr. Indrette sig rengøringsvenligt indendørs. Lufte godt ud for at holde luftfugtigheden nede og dermed reducere forekomst af husstøvmider og skimmelsvampe. Ønsker man at forbedre indeklimaet yderligere, kan det være en mulighed at installere et ventilationsanlæg. Det holder luftfugtigheden nede, så husstøvmider og skimmelsvampe bekæmpes. Læs mere

Desuden kan et allergentæt betræk være med til at reducere mængden af husstøvmide-allergener i sengemiljøet. Allergentæt betræk medvirker, til at astmapatienter får færre symptomer og har behov for mindre medicin for at kontrollere deres astma.

En sidste væsentlig faktor, der medvirker til udvikling af astma hos børn, er rygning. Gravide bør ikke ryge , ligesom det nyfødte barn ikke bør udsættes for tobaksrøg i hjemmet eller andre steder. Læs mere

Miljø og Sundhed, Arne Høst m.fl. nr. 4, juni 2004