>>>: Kost

– om fødevareallergi

Ny pjece om cøliaki

Fødevaredirektoratet har i samarbejde med læger, kliniske diætister, Dansk Cøliakiforening og Sundhedsstyrelsen udgivet en ny pjece til mennesker med tarmsygdommen cøliaki. Pjecen hedder “Cøliaki og mad uden gluten (2016)”. Pjecen henvender sig primært til personer med cøliaki, men kan også bruges i forbindelse med hvedeallergi.

Læs mere her hos Sundhedsstyrelsen

Test ved fødemiddelallergi

At skulle opgive at spise en bestemt fødevare
skal helst bygge på et solidt grundlag. Derfor er der en række
tiltag, der kan sættes i værk, inden beslutningen tages.

Desuden kan man, hvis man eksperimenterer
med at eliminere fødevarer fra kosten uden vejledning, komme til
at gøre mere skade end gavn. Derfor er det vigtigt at have læge
eller speciallæge med på råd. Det, der kan være
fare for, er at man uforvarende kommer til at begrænse antallet
af de fødevarer, man indtager, på et løst og usikkert
grundlag.

Vitaminmangel, underernæring, øget
infektionsrisiko og dårlig fordøjelse kan være følgen.
Endelig ville det være ærgerligt, at udelukke noget man godt
kan lide og måske undvære lækkerier, hvis det ikke er
nødvendigt.

Når det så er sagt, kan man
idag teste for allergi overfor bestemte fødevarer, dels ved en
priktest og dels ved en blodprøve.

Den endelige dom vil først falde
efter en eliminationsdiæt. Eliminationsdiæten går i
den simple version ud på, at man lader være med at spise den
pågældende fødevare i 14 dage. Derefter prøver
man forsigtigt og med små mængder, igen at indtage den mistænkte
fødevare. Skulle det medføre en allergisk reaktion, er det
tid til at gå til lægen og bede om, at blive grundigt undersøgt
og få allergien udredt.

For nu er der en begrundet mistanke. Herefter
kan der ved lægers mellemkomst arrangeres de ovennævnte priktests
og blodprøver og en egentlig diæt plan kan blive lagt, med
henblik på at få fundet synderen.

Når man har fået foretaget
tests – både blodprøver og priktests – er der stadig en vis
usikkerhed om, hvor sikker dommen er på baggrund af test resultaterne.
Derfor er det vigtigt at have en kyndig læge med ved vurderingen
af resultaterne. Denne læge bør også foretage en egentlig
eliminationstest. Fremgangsmåden er at du vil skulle spise en hypoallergen
kost i en periode. En diæt risikoen for en allergisk reaktion er
mindst mulig en. Derefter vil du blive udsat for at skulle indtage en
fødevare (provokation) som du er mistænkt allergisk overfor.
Ofte vil det være sikrest at den foretages som en blindet test.
Dette betyder at du ikke ved hvad der er i den fødevareprøve
du skal indtage. Efter at have prøvet en række forskellige
ødevarer vil du og lægen kunne identificere præcist
hvilke fødevarer du bør undgå og hvilke du trygt kan
spise.

En fejlkilde ved priktests er, at den person,
der prikker gennem dråben med test-ekstrakten, glemmer at skifte
den lille “kniv” ud fra prik til prik. Det siger sig selv, at
hverken du selv eller lægen herefter vil være i stand til,
på et sikkert grundlag, at se hvad du er allergisk overfor. Alle
ekstrakterne vil være blandet sammen.

Endelig er det vigtigt under hele testforløbet
at følge lægens retningslinjer. Det er vanskeligt at holde
sig fra lækkerier du ellers af vane spiser, venner og bekendte kan
uforvarende komme de fødevarer du skal undgå i en ret, og
så kan resultatet senere blive usikkert.

Økologisk mad

Mange fødemiddelallergikere har
vist spurgt sig selv: “Ville jeg få det bedre, hvis jeg udelukkende
spiste økologiske madvarer? ”

Jeg tror, at meningerne er delte, men hvis man ser helt konkret på
det, må der være en god portion sund fornuft i , at mennesker
som reagerer allergisk på forskellige madvarer, spiser så
rene madvarer som overhovedet muligt. Og de reneste varer der findes,
er altså de økologiske. De er dyrket uden brug af kunstgødning
og kemiske bekæmpelsesmidler – og heller ikke efter dyrkningen har
de været udsat for kemi.

Tag som eksempel frugter som bananer og vindruer. Begge disse frugter
gav mig allergiske reaktioner før i tiden – Så jeg troede,
at jeg var allergisk overfor bananer og vindruer. Men så prøvede
jeg frugterne i den økologiske variant – og kunne nu udmærket
tåle dem begge. Jeg var altså ikke allergisk overfor hverken
bananer eller vindruer, men derimod overfor de kemiske stoffer, som de
var overfladebehandlet/ konserveret med.
På samme måder med appelsiner, før hen kunne jeg ikke
selv skrælle dem, da det gav mig en voldsom kløe på
hænderne. Økologiske appelsiner derimod kan jeg både
skrælle og spise helt uden problemer. Igen var det altså overfladekonserveringen,
der gav problemer. Dette faktum har nok spillet andre allergikere end
mig et puds. Men ærgerligt er det da at opgive at spise sunde og
værdifulde frugter, som man sætter pris på, hvis man
rent faktisk udmærket tåler selve frugten, hvis bare den ikke
er forurenet med alskens kemi.

Det fornuftigste for allergikere må være, at spise økologiske
madvarer. Derved undgår man at belaste en i forvejen sart organisme
med skadelige giftrester.