Det at leve med en eller flere allergier griber
ofte meget ind i et menneskes liv. Allergien kan medføre, at man er nødt
til at indrette sin tilværelse på en måde, som slet ikke ligner
det, man havde drømt om. Alt efter hvilken allergi der er tale om, kan
den medføre store ændringer i hverdagen.
Man kan på grund af allergien blive tvunget
til at vælge et andet erhverv, end det man helst ville beskæftige
sig med. Man kan blive nødt til at bo anderledes end man oprindeligt
ønskede at bo. Man kan blive nødt til at holde sig langt væk
fra dyr, selvom man måske er en stor dyreven og altid har drømt
om et liv med egen hund osv., osv..
Disse eksempler kender mange allergikere, og
de fleste kan da også acceptere disse vilkår, da de oplever at få
det bedre med deres allergi, når de indretter sig efter den og undgår
kontakt med de allergener, der giver problemer. Normalt er det heller ikke et
problem for allergikerens allernærmeste (indenfor husstanden) at se og
forstå, at det er nødvendigt at tilgodese visse forholdsregler,
for at allergikeren kan have et godt liv uden alt for mange allergiske reaktioner.
Værre er det desværre, når det gælder det sociale liv.
Mange allergikere må næsten opgive at omgås familie og venner,
fordi disse ikke har tilstrækkelig forståelse for allergikerens
situation.
Et af problemerne er tobaksrygning, mange allergikere
får det rigtig skidt, når de er i stue med rygere. Hvis omgivelserne
ikke tager hensyn til dette, har allergikeren to valgmuligheder: Han kan enten
deltage i de forskellige selskabelige arrangementer, og blive syg af tobaksrøgen,
eller han kan holde sig væk fra den slags begivenheder med fare for at
blive isoleret og “udenfor” i forhold til familie og omgangskreds.
Hjemme hos sig selv kan allergikren forbyde gæster at ryge indendørs,
desværre medfører dette ikke sjældent, at de rygende pårørende
ikke har særlig meget lyst til at komme hos allergikeren.
Et andet problem er kæledyr. Er man allergisk overfor dyr, må man
ofte ud over at opgive selv at have kæledyr, undgå at besøge
familie og venner, som har dyr. Det kan man så gøre, med hvad det
medfører af afsavn, men tit stopper problemerne ikke der. Mange mennesker
medbringer nemlig deres kæledyr, når de besøger hinanden,
tager på skovtur osv.. Derfor kan hundeallergiske Lise opleve, når
hun glad tager til fødselsdag hos Tante Anna, som ikke har hund, at Fætter
Bent også er inviteret, og har medbragt sin hund. Erfaringen viser desværre,
at dette er noget, som mange allergikere tit oplever. Selv om familien ved,
at et familiemedlem ikke kan tåle dyr, slæber de alligevel deres
kæledyr med til fælles arrangementer. Det er en trist oplevelse
for en allergiker, at møde op til et arrangement, som hun har glædet
sig til, bare for at opdage, at hun bliver nødt til at gå igen,
fordi andre har valgt at medbringe deres dyr.
Som allergiker oplever man ofte, at omgivelserne sætter spørgsmålstegn
ved, om man nu behøver at tage de forskellige forholdsregler, for at
undgå allergiske reaktioner. Denne mistro gør det ekstra svært
at leve med sin allergi.
Også fødevareallergikere støder på denne mistro, de
bliver tit opfattet som lidt hysteriske, når de sidder til en fest med
deres madpakke med mad de kan tåle. Tit skorter det trods viden om fødevareallergien
ikke på opfordringer til alligevel at smage på den mad, de øvrge
gæster får: “det smager så godt, – en lille smule kan
da ikke skade, – sådan noget sund mad kan man da ikke blive syg af”
osv er bemærkninger, som mange fødevareallergikere kender endog
meget godt.
Det kan dog lade sig gøre, at have et socialt liv, selvom man er allergiker.
Det kræver først og fremmest, at man oplyser familie og venner
grundigt om allergien og dens konsekvenser. Dernæst må man fortælle
sine omgivelser, hvad de kan bidrage med, for at få et samvær til
at fungere på trods af allergien. Og så må man ellers håbe,
at i hvert fald nogen i familie og vennekreds er indstillet på at yde
en indsats for at få samværet til at lykkes til glæde for
alle, samt at de vil have tillid til, at allergikeren har gode grunde til at
indrette sig, som hun gør.
Møder allergikeren forståelse og
velvilje gør det livet med allergien uendelig meget lettere, end hvis
hun mødes med mistro og modvilje. Derfor kan det anbefales alle, som
har en allergiker i familie eller omgangskreds, at de sætter sig ind i
sygdommens karakter,så de forstår allergikerens problemer så godt
som muligt.