Tag Archives: allergener

Sensibilisering mere information

Næste trin er en sensibiliseringsfase – allergikerens immunsystem udvikler andre typer af celler end de personer, der ikke er allergiske. I stedet for IgG/M celler, som er det normale forløb – danner allergikeren, uden man i dag ved hvorfor, IgE celler (IgE betyder immunglobulin E).

Sensibiliseringsfasen er den samme for alle immunglobulinklasserne (-A, -M, -G, -D, -E). Immunsystemet udvikler specialiserede immunglobuliner, der skal sikre elimination af udefra kommende antistoffer. Under normale vilkår ville det være sådan at IgE molekyler kun ville blive dannet, hvis der var en parasitær infektion. Her ville en frigørelse af histamin, prostaglandin og lignende stoffer medføre at parasitterne ville blive generet i deres videre invasion i vores krop.

Sensibilisering betyder i denne sammenhæng at et antigen bliver opdaget i allergikerens krop. Immunsystemet får øje på det og sætter en proces i gang. På grund af en kodefejl i immunsystemet bliver der dannnet IgE molekyler, der for fremtiden vil huske dette antigen. Nu skifter antigenet navn til et allergen, fordi processen nu og i fremtiden vil være medvirkende til at give en allergisk reaktion. Det vil sige at hver gang der kommer et af disse allergener ind i vores krop reagerer immunsystemet med at danne IgE molekyler der vil være overfølsomt for dette allergen.

Det specielle og uhensigtsmæssige, ved den sensibilisering der foregår ved allergi, er, at IgE molekylerne er sensibiliserede overfor antistoffer (=allergener for allergikeren), der forekommer naturligt omkring os og som ikke normalt ville give de negative reaktioner, som allergikere oplever. Det næste, der er vigtigt at tænke på er, at IgE cellerne binder sig til mastcellerne og denne alliance medfører frigivelsen af histamin m.m. når allergenet forbinder IgE cellernes “ben”. (IgE cellerne ligner et Y og foden er kontaktpunktet til mastcellen. Forestiller man sig, at der er to IgE molekyler, der er sensibiliseret overfor det samme antistof/allergen, så medfører kortslutningen mellem to IgE cellers grene (Y*Y) omgående frigivelse af histamin osv. med en allergisk reaktion til følge.

Disse IgE celler vil så i fremtiden være rettet mod et bestemt allergen f.eks birkepollen.

Fremover vil allergikeren opleve en immunologisk reaktion – nældefeber, astma eller høfeber (frigivelse af histamin, prostaglandin og leukotriener) når han eller hun udsættes for dette allergen i fremtiden.

Mastcellen

IgE

Luftrensning

Året igennem producerer husstøvmider allergener, som mange reagerer på. Disse partikler er så små, at de kan holde sig svævende i indeluften i lang tid, efter de er blevet hvirvlet op. Derfor kan det være en god ide at holde mængden af husstøvmideallergener på så lavt et niveau som muligt. Læs mere om at begrænse mængden af generende partikler i indeluften.

Latexallergi – hvad er det

Hvad er latexallergi.
Som for de fleste andre allergiformer kan latexallergi opdeles i en
straks reaktion (IgE medieret) og i en forsinket reaktion (celle medieret).
Endelig kan gummihandsker også give anledning til kontakteksem, hos de
personer der ofte anvender gummihandsker på deres arbejde.

Omfang:
Man antager at under 1% af befolkningen har allergi overfor latex.
Men i visse grupper, bl.a. sundhedspersonale kan op til 17% have latexallergi.
Der ud over er personer, der hyppigt skal opereres også i risikoruppe
for at udvikle latexallergi.

Personer, der er disponerede for allergi (atopikere),
har en langt højere risiko for at udvikle latexallergi. I studier udgør
denne gruppe 60 – 70% af de personer der er sensibiliserede overfor latex.

Krydsallergi:
Mange personer der udvikler latex allergi oplever at få allergiske reaktioner
af en række fødevarer – banan, avocado, kiwi, papaya, figen, kartofler,
tomater og ægte kastanje. Desuden har der været rapporteret krydsallergi
overfor stuebirk.

I gummi handsker, der er pudrede kan allergenerne binde sig til pudderet.

Symptomer:

Nældefeber ses i en række tilfælde og kan opstå hurtigt efter man har været udsat for allergenet.

Symptomerne kan vare i timer.

Andre oplever at få astma eller høfebersymptomer

Endelig oplever en del mennesker at få eksem

Fælles for alle disse reaktioner er at hvis de bliver voldsomme, kan de medføre livstruende tilstande.

Den sidste gruppe der er får symptomer er personer der ofte bruger gummihandsker. 30 – 50% af disse kan udvikle irritativt kontakteksem.

Forebyggelse:
Den væsentligste forebyggelse er at undgå kontakt med allergenerne.
I dag kan man få handsker, der ikke indeholder latex.

Desuden er det en fordel at undgå at anvende pudrede gummihandsker, da pudderet kan transportere latexallergener rundt så disse kan indåndes.

Et særligt problem for latex allergikere er prævention, idet hovedparten af de kondomer der produceres er fremstillet af latex. Dog er det muligt at få kondomer fremstillet uden latex.

Derhjemme skal man være opmærksom på de arbejdshandsker, man anvender i husholdningen. Mange af disse indeholder ofte latex. Desuden findes latex i en del madrasser og fodtøj. En del legetøj indeholder også latex, bl.a. balloner. Svømmebriller
og andet dykkerudstyr kan også indeholde gummi.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Forebyggelse af latexallergi, redegørelse og vejledning.

Vask og Rengøring

De fleste af os kan lide at have et pænt, rent hjem, derfor gør vi rent med jævne mellemrum. Men er der en (eller flere) i husstanden, der er allergisk overfor f.eks. husstøvmider eller skimmelsvampe er hyppig og grundig rengøring en nødvendighed.

Der er delte meninger om, hvor ofte det er påkrævet f.eks. at støvsuge. Nogle mener, at det bør gøres dagligt, andre siger, at en ugentlig støvsugning er tilstrækkeligt. Det er op til den enkelte at finde en balance – at finde det rengøringsniveau der passer til netop deres familie.

Uanset om man vælger at støvsuge dagligt eller lidt sjældnere er det nødvendigt med en god støvsuger. Støvsugeren skal naturligvis have en god sugeevne, men mindst lige så vigtigt er det, at den er udstyret med effektive filtre, så udblæsningsluften er ren og ikke irriterer allergikerens luftveje. Der findes gode støvsugere på markedet med filtre, der tilbageholder mere end 99% af støvpartiklerne i udblæsningsluften. En støvsuger der er ældre end ca. 8 år hører ikke hjemme i en allergikers bolig. Den vil typisk ikke være effektiv nok og bør udskiftes.

Inden for de seneste år er der kommet en særlig teknologi indenfor støvsugere på markedet. Cyklon støvsugeren. Princippet i denne type støvsuger er at den indsugede luft hvirvles rund i en cyklon. Centrifugalkraften slynger støv og partikler fra og disse opsamles i en beholder. Den rensede luft passerer gennem et HEPA filter og derefter ud i rummet igen. Denne type støvsuger har ingen pose og mister ikke sugestyrken.

En særlig mulighed når det gælder støvsugere, er en såkaldt centralstøvsuger, der har motoren placeret i et enkelt af boligens rum f. eks bryggerset. Herfra føres et lukket rørsystem ud til boligens øvrige rum. Fordelen ved denne type støvsuger er, at udblæsningsluften via rørsystemet føres udendørs.

Når støvsugningen er overstået, er der flere rengøringsopgaver at tage fat på. Mindst en gang om ugen bør man aftørre alle vandrette flader med en hårdt opvredet klud samt vaske gulvet.

Badeværelset er et kapitel for sig. Her skal man naturligvis osse gøre rent en gang om ugen, men man skal desuden være opmærksom på faren for forekomst af skimmelsvampe p.g.a. den megen fugt i rummet. Sorte jordslåede pletter på f.eks. vægge eller i fuger kan fjernes med Klorin. Sørg altid for at tørre op efter brusebad, det mindsker risikoen for angreb af skimmelsvampe.

Når man gør rent i et allergiker-hjem, bør man anvende rengøringsmidler uden unødvendige stoffer som farve og parfume. Der findes flere gode serier på markedet, nogle er deklareret i samarbejde med Astma-Allergiforbundet.

En til to gange om året er det en god ide at foretage en god gammeldags hovedrengøring. Ved disse lejligheder sørger man for at rengøre alle kroge i boligen. Skabe og skuffer tømmes og rengøres. Vægge, lofter, paneler,døre osv. – alt vaskes af . Møblerne trækkes ud fra væggen, så man kan gøre rent bag ved. Gardiner m.v. vaskes.

Indretningen i et allergikerhjem er vigtig. Frem for alt bør hjemmet ikke overmøbleres, ligesom tæpper på gulvet bør undgås. Desuden bør møblerne være lette at flytte, så rengøringen lettes så meget som muligt. Alt unødvendigt “nips” bør undgås. Bøger og legetøj bør opbevares i lukkede skabe, da de ellers kan samle store mængder støv.

Tøjvask i en allergikerfamilie bør foretages med vaskemidler uden parfume og andre unødvendige stoffer, som kan irritere en følsom hud eller følsomme luftveje. Der findes på markedet gode og velegnede serier til allergivenlig tøjvask heraf flere, som er deklareret i samarbejde med Astma-Allergiforbundet. Skyllemidler er overflødige og bør ikke anvendes til mennesker med allergi-problemer.

Selve vaskemaskinen skal også vælges med omhu. Det er vigtigt, at vælge en maskine, som er i stand til at skylle alle sæberester ud af tøjet, da disse ellers vil kunne irritere huden. Der findes på markedet vaskemaskiner med skylleprogrammer, der via en speciel skyllecensor sikrer, at alle sæberester skylles ud af tøjet. Det er vigtigt at vaske især sengetøjet ved minimum 60 grader. Hvis man vasker ved lavere temperaturer, vil det ikke slå husstøvmiderne ihjel.

En tørretumbler er en uvurderlig hjælp, når der skal tørres tøj i et allergiker-hjem. Især hvis man er allergisk overfor pollen – for er man det, er det en dårlig ide at tørre tøjet udendørs i pollensæsonen, da pollen vil sætte sig i det rene tøj og senere blive taget med tøjet ind i boligen. Har man en tørretumbler er man osse fri for i “nødsituationer” at tørre tøj på badeværelset. Dette er jo uhensigtsmæssigt, da det øger luftfugtigheden, hvilket igen giver grobund for skimmelsvampe og gode livsbetingelser for husstøvmider.