Tag Archives: allergi

Blodprøve kan fortælle om nyfødtes risiko for allergi

Et australsk forskerhold har identificeret et protein i blodet hos nyfødte. Hvis mængden af proteinet er lavt, er det et udtryk for, at barnet har en forhøjet risiko for at få allergi senere i livet. Sideløbende undersøges effekten af fiskeolietilskud. Man har en teori om, at fiskeolie kan øge mængden af proteinet og dermed reducere risikoen for at udvikle allergi.
http://www.eurekalert.org/pub_releases/2010-05/uoa-nbt052110.php

Bakterieflora i tarmen

Når man ser på udviklingen af overfølsomhed, eksem og astma hos nyfødte og hos børn bliver det stadig tydeligere at der er en sammenhæng med bakteriefloraen i tarmene. Hvis der er for mange bakterier af bestemte arter (Bacteroidaceae, Clostridiaceae, and Enterobacteriaceae) og færre af andre arter (Bifidobacteriaceae and Lactobacillaceae) ses der en større risiko for udvikling af overfølsomhed, eksem og astma. Med en nedsat diversitet i bakteriefloraen ses der en sammenhæng med udviklingen af allergiske sygdomme. Denne sammenhæng er mindre tydelig hos ældre børn, hvorfor det antages at de bakterier man udsættes for meget tidligt i livet har en stor betydning for den senere risiko for at udvikle allergiske sygdomme – eller undgå udvikling af allergiske sygdomme. KILDE

Fire grupper af overfølsomhed

En canadisk undersøgelse har identificeret fire grupper af overfølsomhed – børnene blev undersøgt vha LCA (latent class analysis eng. forklaring). Børnene kunne deles op i fem grupper – raske(81.8%), eksem(7.6%), følsom ovf. luftbårne partikler(3.5%), forbigående overfølsomhed(4.1%) og vedvarende overfølsomhed(3.2%).  Studiet tog udgangspunkt i de raske børn, sammenlignet med dem havde:
  1. børnene i “eksem” gruppen den næstlaveste risiko for enhver form for allergi,
  2. børnene i gruppen, der var følsomme ovf. luftbårne partikler havde den højeste risiko for udvikling af høfeber,
  3. børnene i gruppen med forbigående overfølsomhed havde en øget risiko for udvikling af fødevareallergi,
  4. mens de børn, der havde vedvarende overfølsomhed, havde den højeste risiko for enhver form for allergi.
Gruppen af børn der er allergiske/følsomme er en meget heterogen/sammensat gruppe. Forskere og læger bør vide, at det er nødvendigt at tage børnenes sygdomshistorie (atopi), måden de er overfølsomme på og eksemstatus med i overvejelserne og ikke blot gruppere dem som atopiske eller ikke-atopiske. Børn med eksem, som samtidig er multiallergiske overfor fødevarer tidligt i deres liv, synes at have den største risiko for at udvikle andre allergiske sygdomme. KILDE