Tag Archives: amning

Forebyggelse af peanut allergi

Learning Early About Peanut Allergy (LEAP) er et stort studie foretaget i England. Formålet med studiet har bl.a. været, at finde ud af om det er muligt at introducere peanut tidligt i spædbarnets liv. To undergrupper af spædbørn fik enten peanut eller slet ikke fik peanut. Børnene blev inddraget i studiet fra de af 4 måneder til 11 måneder gamle. Resultatet af undersøgelsen er lovende, idet metoden ser ud til at kunne benyttes, som en forebyggende strategi uden den samtidig går ud over spædbørnenes lyst til fortsat at blive ammet eller påvirker deres ernæringsstatus negativt. Kilde

Der er siden offentliggørelsen af LEAP studiet fremkommet nogle kommentarer fra andre forskere, især har der været opmærksomhed om hvad meningen af  “tidlig introduktion” er og der er også fokus på vinduer – det betyder, at der er en snæver periode i et barns liv ,hvor introduktionen af fødevarer kan foregå uproblematisk.
Kommentar 1 – 

Kommentar 2 –

 

Forebyg allergi

Igennem de seneste år er det bevist i undersøgelser, at vi som ganske almindelige mennesker er i stand til at tage mange forholdsregler, der kan medvirke til, at vi undgår at udvikle allergi (primær profylakse), eller at vi nedsætter risikoen for at få allergi, ved at undgå de allergener (sekundær profylakse), vi ved, gør os syge.

Hvorfor forebygge?
En vigtig grund er, at allergikere har en øget risiko for, at få flere allergier senere i livet. Børn, der har børneeksem (atopisk eksem) og fødevareallergi, er i risikogruppe for senere at udvikle astma og høfeber. Ligesom børn, der har høfeber, er i risikogruppe for senere i livet at blive astmatikere.

Det er altså et faktum, at hvis man er allergisk, så øges ens risiko for at få blivende symptomer og at udvikle flere allergier.
Derfor er det vigtigt at forebygge hvis man er allergisk og venter barn eller hvis barnet bliver født med et højt indhold af IgE i navlesnorsblodet.

Hvad kan vi gøre for at undgå at udvikle allergi?
Vi ved med sikkerhed, at et barn, hvis forældre er allergiske, er i højrisikogruppe for selv at blive allergiker. Derfor vælger mange allergiske forældre, at få undersøgt barnets navlesnorsblods indhold af IgE. Denne undersøgelse kan være med til at vise, om barnet har en øget risiko, for at blive allergisk. Er indholdet af IgE i navlesnorsblodet forhøjet, kan det betale sig, at gøre en meget intensiv og velorganiseret indsats for at undgå kontakt med de allergener, som man erfaringsmæssigt ved, hyppigst giver problemer.

Primær forebyggelse.
Primær forebyggelse består i at beskytte barnet imod allergener i den første meget sårbare fase fra barnet er 0 til 6 måneder.

Anbefalingen er at barnet ammes i mindst 6 måneder.

Følges denne anbefaling nedsætter man barnet risiko for at udvikle komælksallergi eller eksem.

Rygning.
Udsættes barnet for passiv rygning øgers dets risiko for at udvikle allergi. Som noget specielt for rygning, er det vigtigt at huske, at rygning både i graviditeten og efter fødslen øger barnets risiko for at udvikle allergi. Så derfor bør den gravide ikke ryge og efter fødslen bør begge forældre og alle deres gæster undgå rygning, hvis man ønsker at beskytte barnet mod at udvikle allergi.

Amning i en kortere periode end 6 måneder.
Har moderen ikke mælk nok til barnet, kan det komme på tale, at give supplerende kost. Anbefalingen er her at give dokumenteret hypoallergene modermælkerstatninger. Igen er det vigtigt at huske, at barnets immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet til at håndtere mange af de allergener, som det udsættes for. Jo ældre barnet bliver, desto mere udviklet er immunsystemet, og jo bedre vil barnet være i stand til at modstå allergener.

Forebyggende ændringer i hjemmet.
De luftbårne allergener og tobaksrøg er vigtige at begrænse mest muligt. Tobaksrøg bør slet ikke forekomme, hverken mens barnet er foster eller efter fødslen.

Børn, der er disponerede for at udvikle allergi, er i risikogruppe for at få allergiske luftvejssymptomer, når de udsættes for husstøvmider og kat. Samtidig viser stadig flere undersøgelser, at begrænsning af husstøvmideallergener (bl.a.ved husstøvmideallergen tæt betræk til sengen) kan begrænse barnet risiko for at få astmasymptomer.

Sekundær forebyggelse.

Har barnet allerede udviklet allergi, er det vigtigt at sørge for, at barnet udsættes mindst muligt og gerne SLET IKKE for de allergener, det reagerer på. Dette nedsætter barnets risiko for senere at udvikle flere allergier. Det reducerer samtidig antallet af anfald, hvilket betyder mindre medicin og vigtigst af alt – barnets livskvalitet højnes

Fjern allergener – eller minimer dem mest muligt. Her er det vigtigt at undgå fødevarer barnet er dokumenteret allergisk for. Desuden allergener fra husdyr og fra husstøvmider. Husstøvmideallergener kan bl.a. minimeres ved, at man anvender allergentæt betræk. Det er vist i en dansk undersøgelse, at ved at bruge allergentætte betræk, kan man reducer, de undersøgte børns forbrug af astmamedicin.

Allergivaccination.
Allergivaccination har vist sig at være en effektiv behandling. Desuden tyder det på, at allergivaccination kan nedsætte risikoen for, at patienter med høfeber/pollen allergi udvikler astma senere i livet.

Kilde: Ugeskrift for læger, 7/2 2005

Amning beskytter mod astma

En svensk undersøgelse viser, at det hjælper at amme sit spædbarn mere end 4 måneder. Undersøgelsen viser, at børn der er blevet ammet i mindst 4 måneder, ikke har astma i samme omfang som ikke ammede børn. Undersøgelsen viser desuden, at skulle barnet trods mindst 4 måneders amning alligevel udvikle astma, vil forløbet blive mindre alvorligt. J. Allergy Clin. Immunol. 2004; 114:755-60.