Tag Archives: astma

Sådan kan du forberede dig inden et besøg hos lægen i forbindelse med din astma:

Sådan kan du forberede dig inden et besøg hos lægen i forbindelse
med din astma:
Beskriv hvordan din astma har været de sidste to uger:
Har du haft fravær fra skole eller arbejde på grund af astma
siden dit sidste lægebesøg?
Antal:
Har du haft forværring af dine astmasymptomer
siden sidste lægebesøg?
Hvis JA hvad mener du var årsag til forværringen af dine symptomer

Hvad gjorde du for at kontrollere symptomerne?

Hvor tilfreds er du med din nuværende astmabehandling?

Hvordan kan du samarbejde med lægen for
at forbedre din astmabehandling?

Gør du dig bekymringer over din nuværende astmabehandling?
Er der noget i din nuværende astmabehandling
der gør dig urolig/bekymret?

Har du eventuelt ideer til forbedringer af din behandlingsplan?

Vis eventuelt din læge, hvordan du bruger din inhalator.
Fortæl hvis du har haft problemermed din astmamedicin?

Fortæl din læge hvor god du er til at huske at tage din medicin.
Hvor mange doser har du evt. glemt at tage i de sidste 14 dage?

Hvor meget har du brugt din akutmedicin i de sidste to uger?

Er din astma velbehandlet på den medicin, du bruger nu?

Hvad er den højeste og laveste peak flow værdi,
du har registreret i de sidste 14 dage?

Du kan vurdere din behandling på denne hjemmeside:
http://www.asthmacontroltest.com/
vælg region(Europa)/land(Norge – Danmark findes ikke)
svar på spørgsmålene –
print resultatet og medbring den ved konsultationen

Siden er udviklet af GSK – Glaxo – Smith/Kline

Spil dig til mere viden om astma

Viden om astma er en rigtig god ting især for børn. Derfor er det interessant at læse om et initiativ, hvor et firma har sat sig for, at udvikle et spil for børn og hvad der er vigtigt at vide om astma og det lader i et lille pilotstudie til, at det øger børns viden om astma. I udviklingsfasen har man også brugt forskellige metoder til at tilpasse spillet til de resultater barnet opnår, så det er udfordrende og engagerende hele tiden. Desuden har spillet også det mål, at gøre børnene i stand i højere grad selv at tage hånd om deres kroniske sygdom. En af de erfaringer, udviklerne fik ved testen af spillet, er at det er meget vigtigt hele tiden at tilpasse niveauet til spilleren for at motivere spilleren. Der var blot den ulempe på dette stadie, at den metode ikke udviklede barnets viden om astma. Der er dog ingen tvivl om, at der i de familier, der testede spillet – både hos børn og forældre – skete en udvikling i ordforrådet om astma

Kilde: Front. Educ., 14 November 2018 | https://doi.org/10.3389/feduc.2018.00099

Fostering Health Education With a Serious Game in Children With Asthma: Pilot Studies for Assessing Learning Efficacy and Automatized Learning Personalization
Alexandra Delmas, Benjamin Clement, Pierre-Yves Oudeyer, Helène Sauzéon.

Det bliver spændende at følge det videre forløb.

Piller mod græspollenallergi er effektive, hvis man holder ud.

I et svensk studie har man undersøgt dels effekt og dels årsager til at personer i langvarig behandling for græspollenallergi med tabletter (SLIT), falder fra i behandlingsforløbet. Resultaterne viser at for dem der vedbliver i behandlingsforløbet hele perioden er der god effekt. Desuden havde den gruppe, der holdt ud, halvt så mange astma symptomer, sammenlignet med gruppen, der ikke tog medicinen efter forskrifterne.

KILDE: Sublingual grass allergen specific immunotherapy: a retrospective study of clinical outcome and discontinuation. Christer Janson, Fredrik SundbomPeter Arvidsson and Mary Kämpe; Clinical and Molecular Allergy201816:14, https://doi.org/10.1186/s12948-018-0093-8

Fire grupper af overfølsomhed

En canadisk undersøgelse har identificeret fire grupper af overfølsomhed – børnene blev undersøgt vha LCA (latent class analysis eng. forklaring). Børnene kunne deles op i fem grupper – raske(81.8%), eksem(7.6%), følsom ovf. luftbårne partikler(3.5%), forbigående overfølsomhed(4.1%) og vedvarende overfølsomhed(3.2%).  Studiet tog udgangspunkt i de raske børn, sammenlignet med dem havde:
  1. børnene i “eksem” gruppen den næstlaveste risiko for enhver form for allergi,
  2. børnene i gruppen, der var følsomme ovf. luftbårne partikler havde den højeste risiko for udvikling af høfeber,
  3. børnene i gruppen med forbigående overfølsomhed havde en øget risiko for udvikling af fødevareallergi,
  4. mens de børn, der havde vedvarende overfølsomhed, havde den højeste risiko for enhver form for allergi.
Gruppen af børn der er allergiske/følsomme er en meget heterogen/sammensat gruppe. Forskere og læger bør vide, at det er nødvendigt at tage børnenes sygdomshistorie (atopi), måden de er overfølsomme på og eksemstatus med i overvejelserne og ikke blot gruppere dem som atopiske eller ikke-atopiske. Børn med eksem, som samtidig er multiallergiske overfor fødevarer tidligt i deres liv, synes at have den største risiko for at udvikle andre allergiske sygdomme. KILDE

Stiger forekomsten af allergi og hvorfor

Stigningen i forekomsten af allergier er et hyppigt debatteret emne i medierne. Med henblik på at se problemet i det rette lys gennemgår denne artikel en lang række forhold, der kan være med til at øge risikoen for udvikling af allergi.

Om der er en stigning i omfanget af allergi er svært at dokumentere, idet man i dag ikke har sikre metoder, man med rimelighed kan anvende til undersøgelse af børn. Derfor bygger mange undersøgelser på forældre-rapporterede symptomer, hvilket kan være med til at give et upræcist billede af, om der er en reel stigning i forekomsten af allergi.

Men på baggrund af gennemførte kliniske undersøgelser kan man sige, at der blandt bøn ses en stigning i forekomsten af:

  • Astma og astmatisk bronkitis.
  • Eksem
  • Høfeber

Fødevareallergi er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at dokumentere en stigning for.

Risikofaktorer:

Der er en række kendte årsager og miljøfaktorer, der spiller sammen ved udvikling af allergi. Her, som i mange andre forhold i livet, gælder det om at vælge sine forældre med omhu. Ved allergi indgår arv som en meget væsentlig faktor i det komplicerede puslespil.

Men også en række miljøfaktorer spiller ind. Det kan også slås fast, at spædbørn er mere sårbare for udvikling af allergi i de første levemåneder. Så jo flere allergener barnet udsættes for tidligt i livet, desto større risiko er der for, at barnet udvikler allergi.

For det første kan man ud fra eksisterende undersøgelser konkludere, at fødevareallergener, luftbårne allergener og det at barnet tidligt får bøjefureeksem, er risikofaktorer, for udvikling af allergi.

For det andet ved man i dag, at bliver et barn tidligt udsat for hustøvmide-allergener, er det i risikogruppe for senere at udvikle allergisk luftvejssygdom. Det gælder især børn, hvor en eller begge forældre har allergi eller hvis barnet tidligt i livet får andre allergiske symptomer.

Hvad skyldes den øgede forekomst af allergi?

Fødevarer:
I de første levemåneder modnes barnets mave-tarmsystem og kan efterhånden kende forskel på allergener og fødevarer og immunforsvaret reagerer (helst) ikke på nogen af delene. (Læs mere)

Men nogle af de børn, der tidligt får komælk i deres kost, udvikler eksem. Man ved også, at børn, der får fast føde før de er 4 måneder gamle, kan risikere at få eksem. Samtidig viser undersøgelser, at brysternæring indtil 6 mdr. alderen beskytter barnet mod udvikling af eksem. Er det nødvendigt at give modermælkserstatning til et barn i risikogruppen, bør man give hypoallergen modermælkeerstatning til barnet er blevet 6 måneder.

Luftbårne allergener:
Vi tilbringer megen tid indendørs – op til 95% af vores tid. Moderne byggestil har givet husstøvmider og skimmelsvampe gode levevilkår. Ofte ses der en uheldig kombination af høj luftfugtighed og varme. Desuden har danskere ofte et kæledyr i hjemmet. Især hund eller kat. Disse forhold medvirker til, at vi udsættes for mange allergener – som især findes i høje koncentrationer indendørs. Alle disse faktorer kan være med til at påvirke forekomst af allergi. Det bedste man kan gøre, når man er allergisk overfor nogle af disse luftbårne allergener, er at undgå dem i videst muligt omfang. Det kan man forsøge ved at lade være med at holde husdyr. Indrette sig rengøringsvenligt indendørs. Lufte godt ud for at holde luftfugtigheden nede og dermed reducere forekomst af husstøvmider og skimmelsvampe. Ønsker man at forbedre indeklimaet yderligere, kan det være en mulighed at installere et ventilationsanlæg. Det holder luftfugtigheden nede, så husstøvmider og skimmelsvampe bekæmpes. Læs mere

Desuden kan et allergentæt betræk være med til at reducere mængden af husstøvmide-allergener i sengemiljøet. Allergentæt betræk medvirker, til at astmapatienter får færre symptomer og har behov for mindre medicin for at kontrollere deres astma.

En sidste væsentlig faktor, der medvirker til udvikling af astma hos børn, er rygning. Gravide bør ikke ryge , ligesom det nyfødte barn ikke bør udsættes for tobaksrøg i hjemmet eller andre steder. Læs mere

Miljø og Sundhed, Arne Høst m.fl. nr. 4, juni 2004