Tag Archives: astmaanfald

Forbered dig inden dit astmabarn skal i skole

  1. Lav en aftale med lægen

    Selv om dit barn er symptomfri, kan det være en god forebyggende foranstaltning sammen med lægen at følge op på større eller mindre problemer i forbindelse med barnets astmabehandling. Har barnet eventuelt brug for ekstra medicin forud for fysisk aktivitet?


  2. Vær sikker på at du har – eller hurtigt kan få fat i – den rigtige medicin

    Hvis det er nødvendigt, så sørg for nye recepter på nødvendig astmamedicin. For det tilfældes skyld, at dit barn skulle få et astmaanfald i skolen, så vær sikker på, at læreren ved, hvad der skal gøres. En god hjælp kan være en nedskrevet vejledning med de vigtigste forholdsregler, telefonnumre og hvordan astmamedicinen skal tages.


  3. Lav et tidligt møde

    Gennemgå sammen med klasselæreren, hvad der udløser astma hos dit barn, og hvad symptomerne er. Forsøg at begrænse dit barns risiko for at komme i kontakt med de ting, der udløser astma.


  4. Gå en tur på skolen, nu du er der

    Gå en tur der, hvor dit barn skal færdes i løbet af skoledagen. Se om du kan finde områder på skolen, hvor der evt. kan være ting, der kan udløse dit barns astma. Skulle der eventuelt være problemområder, så diskuter det med læreren.


  5. Skulle det værste ske

    Vær sikker på at skolen kan få fat i jer forældre. Jo bedre lærerne er forberedt på, hvordan et astmaanfald skal håndteres, desto roligere vil de reagere.

Der er noget i luften – partikler

Til hverdag tænker vi ikke over det. Fordi vi ikke får symptomer. Men det viser sig i stadig flere undersøgelser, at bilernes udstødningsgas medvirker kraftigt til at forringe vores helbred. Desuden er der mange af de gammelkendte årsager til allergisk sygdom, som hustøvmider pollen osv. osv.

Vores krop er udviklet til at tage sig af disse generende stoffer. Normalt vil vi ikke blive synderligt generet af mange af disse partikler, når blot vi ikke er disponeret. Partikler inddeles efter størrelse:

Grove partikler: < 2,5 µm
Fine partikler: 0,1 – 2,5 µm
Ultrafine partikler: 0,01 – 0,1 µm

Fimrehår i vores næse, svælg og hals fanger både de grove og de fine partikler, inden de når helt ned i lungerne. De bliver så transporteret op, og vi kan så hoste eller rømme skidtet op og spytte det ud.

De ultrafine partikler derimod, er desværre i stand til at nå helt ud i lungesækkene,
og her er der ikke noget forsvar, der umiddelbart kan tage sig af det og transportere disse meget fine partikler op igen. De bliver i stedet optaget af makrofager, som vi har bl.a. i vores blodbane.

I dag ved vi, at mange af disse ultrafine partikler er i stand til, at udløse oksidativt stress i lungevævet og derigennem være med til at udløse astmaanfald. (Oksidativt stress er en ubalance mellem dannelse af reaktive iltforbindelser og forsvar imod dem bl.a. i form af antioksidanter. Reaktive iltforbindelser sættes også i forbindelse med udvikling af kræft). I forbindelse med astma ved man i dag, at selv moderate mængder af fine partikler er i stand til at udløse et anfald. Derfor er det vigtigt, at begrænse mængden af disse fine og ultrafine partikler i luften for at nedsætte risikoen for udvikling af lungesygdomme og allergi – og lige så vigtigt, at nedsætte risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme, som disse partikler også er sat i forbindelse med.

Danske undersøgelser har vist, at voksne astmapatienter oftest får astmaanfald når de udsættes for ultrafine partikler – mens astmabørn får astmaanfald, når de udsættes for grove eller fine partikler.

De ultrafine partikler udvikles særligt i bilmotorer, hvorfor koncentrationen er særligt høj omkring hovedfærdselsårerne. Der er dog også en række kilder til dannelse af fine partikler i luften i vore boliger, og de vigtigste kilder er rygning og stearinlys. Desuden er afgasning fra byggematerialer også en hyppig årsag til frigivelse af partikler, der kan være yderst generende for astmatikere.

Konklusionen påpeger, at oksidativt stress – evt. som følge af indånding af forurenet luft – kan medføre en forøget risiko for luftvejssymptomer som ex. astma.

kilde:
miljø og sundhed supp. 2, 2003

Tegn på astmaanfald hos børn

Astmaanfald – tegn og gode råd.

Det kan være svært for forældre til småbørn med astma at se og høre på deres barn, når et astma-anfald er under opsejling. Når barnet er for lille til selv at formulere, at det har det dårligt, er det vigtigt, at forældrene er opmærksomme på de små tegn og forandringer i barnets adfærd, som kan betyde, at barnet har astma.

I forårsnummeret af McDonald’s Avisen giver Professor dr. med. Hans Bisgaard fra Rigshospitalet en række gode råd – blandt andet om, hvordan man opdager begyndende astmaanfald hos småbørn:

* Nogle børn bliver urolige og rastløse, når et anfald er på vej – andre er bare helt stille. Børn reagerer altså forskelligt.

* Vedvarende hoste kan være et tegn på astma. Typisk kommer hosten, når barnet råber, skriger, græder eller griner.

* I en periode med astmaanfald sover børnene dårligt. Derfor kan uoplagthed og dårligt humør være tegn på astma.

* Ligesom andre syge børn har børn med astma ringe appetit.

* Besværet, pibende og hvæsende vejrtrækning kan være tegn på astmaanfald.

* Astmalyde kommer fra lungerne, mens forkølelse sidder i næsen og de øvre luftveje. Ved at lægge øret til barnets bryst kan man bedre afgøre, om lydene kommer fra lungerne.

* Ved alvorlige anfald har barnet tydeligt besvær med at trække vejret. I de sværeste tilfælde bruger barnet hele overkroppen for at trække vejret – så er det bedst at få fat i en læge.

* Får barnet feber og hurtig, stønnende vejrtrækning, kan det være lungebetændelse. Også i dette tilfælde skal man have fat i en læge.

* Hvis astma ikke behandles rigtigt, kan barnet få den ene lungebetændelse efter den anden, og i værste fald kan lungerne tage varig skade.

Hvad gør forældre for at forbedre miljøet omkring deres astmabørn

En ny amerikansk undersøgelse prøver at afdække hvilke tiltag, forældre iværksætter for at hjælpe deres astmabørn. I dag ved man, at vort indeklima påvirkes af husstøvmider og rygning. Desuden er det et kendt faktum, at børn med astma i en tredjedel af familierne fortsat udsættes for tobaksrøg. På denne baggrund undersøger forskerne, hvilke tiltag forældre sætter i værk, samt kvaliteten af disse tiltag, i bestræbelserne på at nedsætte risikoen for at barnet får astmaanfald.

De interessante resultater viser, at 51% af forældrene iværksætter tiltag, man ikke kan forvente har nogen effekt overfor netop det allergen, der udløser deres barns astmaanfald.

1% af familierne i undersøgelsen anskaffede f.eks. en luftbefugter, selv om de vidste, at deres barn fik astma af husstøvmider (Husstøvmider trives bedre jo fugtigere, der er i boligen.) Her var der altså tale om, at man gjorde noget, der var med til at gøre situationen værre.

Tobaksrygning fortsatte i 24% af familierne, til trods for at barnet havde astma. Vi ved i dag, at tobaksrøg ikke bør findes i astmabørns miljø. Undersøgelsen fremhæver et noget overraskende resultat, nemlig at kun 7% af rygerfamilierne havde overvejet og forsøgt at nedsætte mængden af røg i hjemmet, hvor det astmaplagede barn befandt sig.. Blandt de der havde udfyldt spørgeskemaet, (og derfor ville være i stand til at gøre noget målrettet for at ændre adfærd) fandt man de samme resultater, nemlig at kun 6% havde forsøgt at begrænse mængden af tobaksrøg i hjemmet.

Altafgørende for, om familierne gjorde noget for at ændre radikalt i astmabarnets hjemmemiljø, var hyppige besøg hos lægen og uddannelse i astmasygdom. Disse to faktorer hjalp forældrene til at ændre adfærd på en måde, der støttede deres barn, og som medvirkede til, at barnet fik færre astmaanfald.

Konklusionerne, på baggrund af undersøgelsens resultater, understreger nødvendigheden af, at lægen ved, hvordan forskellige allergener begrænses mest effektivt. Desuden er det nødvendigt, at lægen overfor forældrene understreger betydningen af, at de gør noget aktivt for at fjerne allergenerne.

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at de tiltag der anbefales, skal være effektive i forhold til de allergener, der skal fjernes, ellers kan man risikere, at forældrene bliver frustrerede over manglende resultater og ikke fremover er til at overtale til at iværksætte de nødvendige og resultatskabende tiltag.

Røgfrit miljø viser sig også i denne undersøgelse at være en af de mest effektive faktorer i forhold til at reducere astma hos børn. Samtidig er det også en af de allersværeste faktorer at realisere. Dette står i skærende kontrast til det faktum, at rygerforældre er meget ivrige, for at installere dyre apparater, ofte med tvivlsom effekt, for at afhjælpe barnets problemer.

Det er vigtigt, at forældre konstant undervises omkring barnets astma. Det gør dem bedre til at identificere de allergener, som deres barn er allergisk overfor. Det gør dem dernæst bedre til at finde den metode, der er bedst til at eliminere netop dette allergen. (Det kan ofte være en større detektivopgave, men resultatet – et friskere og gladere barn er alle anstrengelserne værd).

Undersøgelsen slår også fast, at netop undervisning af forældrene vil kunne føre til færre indlæggelser blandt astmabørnene. En af de ting forældrene bør lære er, at astmareaktionen ofte indfinder sig flere timer efter, at barnet har været udsat for allergenet. Denne viden kan hjælpe forældrene til at spore, hvad det er, der udløser astma hos netop deres barn.

J. Allergy Clin. Immunol 2004;114:352-7