Tag Archives: atopisk dermatit

Steroid afhængighed

Ind imellem hænder det, at personer med atopisk eksem bliver behandlet for længe med for stærk hormoncreme. Det kan vise sig ved at huden rødmer og brænder, og når man forsøger at holde en pause blusser huden op igen.

Symptomerne omtales på mange måder: Red Skin Syndrome eller TCS withdrawal. Det er blevet omtalt i en grundig artikel fra 2014 (1).

Desuden har Ugeskrift For Læger omtalt behandling med hormoncremer. (2).

Den amerikanske undersøgelse er et udtryk for, at der mangler en beskrivelse af problemet og behandlingsmulighederne. Ved at gennemgå den litteratur, de mente var relevant, nåede de frem til at der (indtil videre) er to markante grupper: papulopustular – huden er rød med små knopper (personerne brugte hormoncremer af kosmetiske grunde eller havde problemer med acne) og erythematoedematous – huden er rød brændende, hævet og ofte med klar afgrænsning til rask hud (især hos personer med atopisk dermatit)

Forfatterne slår fast, at der ikke er mange gode kilder, der beskriver denne bivirkning. Men de understreger, at der er tale om et overforbrug af hormoncreme især stærke og middelstærke hormoncremer. Dette har udviklet sig til steroid afhængighed. Behandlingen er indtil videre at stoppe med steroiderne. Desuden understreger de, at hormoncremer anvendt efter forskrifterne, stadig er den sikreste og bedste behandling af eksem.

Læs mere her.

  1. “A systematic review of topical corticosteroid withdrawal (“steroid addiction”) in patients with atopic dermatitis and other dermatoses”, Tamar Hajar MD, Yael A. Leshem MD, Jon M.Hanifin MD, Susan T. Nedorost MD, Peter A.Lio MD Amy S. Paller MD, Julie Block BA, Eric L. Simpson MD, MCR (the National Eczema Association Task Force): https://doi.org/10.1016/j.jaad.2014.11.024
  2. Atopisk eksem. Trine Gerner, Lone Skov & Jacob Pontoppidan Thyssen, Ugeskr Læger 2018;180:V0417033. http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-01/V04170331_2.pdf

Fødevarer og udvikling af atopisk eksem.

Samspillet mellem fødevarer og udvikling af allergi udgør en stor udfordring for både de praktiserende læger og specialister. I dag er man så langt, at man kan sige, at allergien opstår i et komplekst samspil mellem genetiske faktorer og miljøfaktorer, der sammen udløser alvorlige reaktioner på allergener.

Atopi i familien er fortsat den bedste metode til at identificere børn, der er i farezonen for at udvikle atopi/allergi.

Fødevarernes rolle:
Børn i risikogruppen, der tidligt får komælk, æggeproteiner og andre fødevareallergener, risikerer at udvikle fødevareallergi eller atopisk eksem.

Luftbårne allergeners (især husstøvmider) rolle:
Børn i risikogruppen, der tidligt udsættes for især husstøvmider, kan risikere senere i livet at udvikle astma.

Men tilbage står, at de metoder, der i dag er til rådighed for ;quot;diagnostisering;quot; af allergi, stadig kun er retningsgivende og skal granskes og fortolkes grundigt i hvert enkelt tilfælde.

Den atopiske triade.
Vi ved i dag at:

– Atopisk eksem kan udvikle sig til høfeber eller astma.

– Antallet af patienter med astma og atopisk eksem stiger.

– Atopisk eksem er en risikofaktor for opståen og sværhedsgrad af astma i barndommen.

De fælles mekanismer for udviklingen af atopi er:

– genetisk betinget

– betinget af miljøfaktorer og

– livsstilsfaktorer.

Derfor er det særligt vigtigt som forældre og læge, at være særlig opmærksom på atopisk eksem hos barnet og særligt fokusere på risikoen for, at barnet kan udvikle IgE-betinget luftvejsallergi og fødevareallergi. Når et barn tidligt i livet udvikler mælkeallergi/-intolerans, er der en øget risiko for, at barnet følger den allergiske march, der inkluderer atopisk eksem og fødevareallergi tidligt i barndommen fulgt af luftvejsallergier senere.

Teoretisk set kunne man forestille sig, at ved forebyggelse/tidlig behandling af atopisk eksem ville det være muligt, at begrænse/forhindre udviklingen af astma eller høfeber. Dette understreger betydningen af, at man som familie, der er ramt af atopi, gør alt hvad der stå i ens magt for at forebygge, at barnet senere udvikler mere eller mindre alvorlige allergier.

Krydsallergi.
Krydsallergi udgør et særligt problem. Mange er allergiske overfor pollen. I disse pollen er der proteiner, der “ligner” proteiner i bestemte fødevarer (se Krydsallergiskemaet).

Igennem årene har mange pollenallergikere oplevet alvorlige og enkelte endog fatale reaktioner, når de uforvarende har spist en bestemt fødevare.

Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvordan krydsallergien opstår, men teoretisk set kan pollen, der opsamles i næse og svælg, blive opsamlet og sunket sammen med spyt og dermed gøre mavetarmkanalen særligt følsom for disse proteiner. Når man så spiser en fødevare med lignende proteiner, risikerer man den allergiske reaktion.

En særlig ondskabsfuld “allergen-smittekilde” kan man som omhyggelig og påpasselig fødevareallergiker komme ud for ved sjældne lejligheder:

Man kommer til at røre ved fødevarer,man er allergisk over for.

Man får et kys af kæresten , der lige har spist peanut eller nødder (nougat)

Man holder en i hånden, der har rørt ved fødevarer, man er allergisk over for.

Derfor er det klogt altid at have sin akut-medicin med – antihistaminer eller hvis lægen har ordineret det – adrenalin.

Hverdag med atopi.
Ønsker man at forebygge allergi hos sine børn, er de bedste råd at:

Reducere kontakten med allergener mest muligt (ventilationsanlæg)

Spædbarnet skal ammes så længe som muligt (min. 6 måneder)

Kan barnet ikke ammes, kan man give højhydroliseret mælkeerstatning.

Reducere kontakt med husstøvmideallergener ved bl.a. bruge allergentætte overtræk. (LINK)

Er barnet arveligt disponeret for atopi, viser flere studier, at det har en øget risiko for at blive overfølsom over for fødevareallergener. Derfor er det vigtigt at gøre så meget som muligt for at reducere risikoen for at udvikle allergi. Det gør man bl. a. ved at følge ovenstående råd.

Undersøgelser har bl.a. vist, at det er en beskyttende faktor når man som spæd får infektioner, idet man antager at baggrunden er, at infektionerne er med til at styrke barnets immunsystem.

Derfor er man blevet meget interesseret i probiotikas eventuelle gavnlige virkning på atopisk eksem. (LINK). Tilsyneladende er der to faktorer ved probiotika, der kan beskytte mod udvikling af atopisk eksem. Den ene faktor er en modning af immunsystemet, den anden er en udskiftning af “dårlige” bakterier,der gør tarmslimhinden utæt for allergener, med”gode” bakterier der styrker tarmens barrierefunktion. (LINK)

Kilde: :Curr. Opin Allergy Clin Immunol 4(2): 125-129, 2004