Tag Archives: atopisk eksem

Salt og eksem

Et tysk forskerhold har gjort en interessant observation – salt kan måske være med til at ændre Th2 cellers virkemåde og forværre eksem:

På trods af væksten i forekomsten af allergiske sygdomme har der ikke været et markant gennembrud i opklaringen af årsagen, selvom miljøfaktorer formentlig spiller en vigtig rolle. Gruppen har lagt mærke til at der igennem tiden har været beskrevet ændringer i polariteten af en gruppe celler (th17) som muligvis kunne have en indflydelse på udvikling af autoimmune sygdomme. De har derfor gennemført en række eksperimenter, hvor de viser at salt kan øge effekten af IL-4 (for meget IL-4 kan medføre en allergisk reaktion) og IL-13 produktion og nedsætte effekten af IFN-γ (sættes ofte i forbindelse med udvikling af autoimmun sygdom) i T-celler. Processen bliver nærmere beskrevet i artiklen. Det helt bemærkelsesværdige fund, forskerne gjorde, var at patienter med atopisk eksem havde højere saltkoncentrationer i huden omkring deres eksem. I deres normale hud var saltkoncentrationerne normale. Hos patienter med psoriasis var der ikke forhøjedede saltkoncentrationer i den påvirkede hud. Forskernes hypotese er at salt er med til at påvirke de lokale Th2 celler så de kan medvirke til allergisk sygdom. Hypotesen skal undersøges nærmere og der kan måske så findes nye behandlingsmetoder. Så langt er man endnu ikke nået. Et gammelt husråd kan være at reducere det salt man indtager med maden. Samtidig peger forskerne på at vi generelt indtager mere salt via forarbejdede fødevarer. (Ref. 1)

Det er paradoksalt at mange oplever at et tur i solen og en svømmetur i havet kan have en positiv indflydelse på eksemhud.

  1. Sodium chloride is an ionic checkpoint for human TH2 cells and shapes the atopic skin microenvironment BY JULIA MATTHIAS, JULIA MAUL, REBECCA NOSTER, HANNA MEINL, YING-YIN CHAO, HEIKO GERSTENBERG, FLORIAN JESCHKE, GILLES GASPARONI, ANNA WELLE, JÖRN WALTER, KARL NORDSTRÖM, KLAUS EBERHARDT, DENNIS RENISCH, SAINITIN DONAKONDA, PERCY KNOLLE, DOMINIK SOLL, STEPHAN GRABBE, NATALIE GARZORZ-STARK, KILIAN EYERICH, TILO BIEDERMANN, DIRK BAUMJOHANN, CHRISTINA E. ZIELINSKI, SCIENCE TRANSLATIONAL MEDICINE 20 FEB 2019. DOI: 10.1126/scitranslmed.aau0683

Eksem og myter

Der eksisterer nogle hårdnakkede myter, når man taler om atopisk eksem (børneeksem). At disse myter lever i bedste velgående trods masser af information, kan man let forvisse sig om, hvis man går ind i et af de forskellige debatfora, der findes om eksem.

Myte nummer et er, at eksembørn (og -voksne) ikke bør komme i bad så tit, og at man skal holde igen med sæbevask. Dette er helt forkert. Det er nemlig meget vigtigt med det daglig bad og den milde sæbe, så man kan holde bakterievæksten på eksemhuden nede. Man ved, at der er mange flere bakterier på eksemhud, end på rask og sund hud. Man ved også, at tilstedeværelsen af disse bakterier kan forværre eksem.
Tilstedeværelsen af bakterierne kan desuden føre til infektion i eksemet.
Desuden er det et faktum, at indsmøring med fugtighedscreme straks efter badet virker bedre end indsmøring uden forudgående bad, idet cremen trænger bedre ind i den fugtige hud og holder på den fugt badet har tilført huden. Det anbefales, at det daglige bad er kort, og at badevandstemperaturen er lunken, da lange bade og for varmt vand udtørrer huden unødigt.

En anden myte er, at man ødelægger huden, hvis man anvender de såkaldte hormoncremer. Det er ikke rigtigt. Hvis man anvender cremerne korrekt, kan man helt undgå bivirkninger. Det er vigtigt, at man anvender cremerne i den dosering og den periode, der er aftalt med lægen. Mange stopper behandlingen, så snart eksemet bedres, men det er vigtigt at fortsætte behandlingen, til eksemet er væk også i hudens dybere lag. I modsat fald vil symptomerne alt for hurtigt blusse op igen. Eksem der ikke behandles medfører let en forkradset hud, som nemt bliver inficeret, hvilket igen forværrer eksemet.

En tredie myte er, at børneeksem er noget man vokser sig fra. Det er desværre ikke altid tilfældet.
Heldigvis forsvinder sygdommen i de fleste tilfælde i løbet af barndommen, men en del har fortsat eksem i voksenalderen.

Fødevarer og udvikling af atopisk eksem.

Samspillet mellem fødevarer og udvikling af allergi udgør en stor udfordring for både de praktiserende læger og specialister. I dag er man så langt, at man kan sige, at allergien opstår i et komplekst samspil mellem genetiske faktorer og miljøfaktorer, der sammen udløser alvorlige reaktioner på allergener.

Atopi i familien er fortsat den bedste metode til at identificere børn, der er i farezonen for at udvikle atopi/allergi.

Fødevarernes rolle:
Børn i risikogruppen, der tidligt får komælk, æggeproteiner og andre fødevareallergener, risikerer at udvikle fødevareallergi eller atopisk eksem.

Luftbårne allergeners (især husstøvmider) rolle:
Børn i risikogruppen, der tidligt udsættes for især husstøvmider, kan risikere senere i livet at udvikle astma.

Men tilbage står, at de metoder, der i dag er til rådighed for ;quot;diagnostisering;quot; af allergi, stadig kun er retningsgivende og skal granskes og fortolkes grundigt i hvert enkelt tilfælde.

Den atopiske triade.
Vi ved i dag at:

– Atopisk eksem kan udvikle sig til høfeber eller astma.

– Antallet af patienter med astma og atopisk eksem stiger.

– Atopisk eksem er en risikofaktor for opståen og sværhedsgrad af astma i barndommen.

De fælles mekanismer for udviklingen af atopi er:

– genetisk betinget

– betinget af miljøfaktorer og

– livsstilsfaktorer.

Derfor er det særligt vigtigt som forældre og læge, at være særlig opmærksom på atopisk eksem hos barnet og særligt fokusere på risikoen for, at barnet kan udvikle IgE-betinget luftvejsallergi og fødevareallergi. Når et barn tidligt i livet udvikler mælkeallergi/-intolerans, er der en øget risiko for, at barnet følger den allergiske march, der inkluderer atopisk eksem og fødevareallergi tidligt i barndommen fulgt af luftvejsallergier senere.

Teoretisk set kunne man forestille sig, at ved forebyggelse/tidlig behandling af atopisk eksem ville det være muligt, at begrænse/forhindre udviklingen af astma eller høfeber. Dette understreger betydningen af, at man som familie, der er ramt af atopi, gør alt hvad der stå i ens magt for at forebygge, at barnet senere udvikler mere eller mindre alvorlige allergier.

Krydsallergi.
Krydsallergi udgør et særligt problem. Mange er allergiske overfor pollen. I disse pollen er der proteiner, der “ligner” proteiner i bestemte fødevarer (se Krydsallergiskemaet).

Igennem årene har mange pollenallergikere oplevet alvorlige og enkelte endog fatale reaktioner, når de uforvarende har spist en bestemt fødevare.

Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvordan krydsallergien opstår, men teoretisk set kan pollen, der opsamles i næse og svælg, blive opsamlet og sunket sammen med spyt og dermed gøre mavetarmkanalen særligt følsom for disse proteiner. Når man så spiser en fødevare med lignende proteiner, risikerer man den allergiske reaktion.

En særlig ondskabsfuld “allergen-smittekilde” kan man som omhyggelig og påpasselig fødevareallergiker komme ud for ved sjældne lejligheder:

Man kommer til at røre ved fødevarer,man er allergisk over for.

Man får et kys af kæresten , der lige har spist peanut eller nødder (nougat)

Man holder en i hånden, der har rørt ved fødevarer, man er allergisk over for.

Derfor er det klogt altid at have sin akut-medicin med – antihistaminer eller hvis lægen har ordineret det – adrenalin.

Hverdag med atopi.
Ønsker man at forebygge allergi hos sine børn, er de bedste råd at:

Reducere kontakten med allergener mest muligt (ventilationsanlæg)

Spædbarnet skal ammes så længe som muligt (min. 6 måneder)

Kan barnet ikke ammes, kan man give højhydroliseret mælkeerstatning.

Reducere kontakt med husstøvmideallergener ved bl.a. bruge allergentætte overtræk. (LINK)

Er barnet arveligt disponeret for atopi, viser flere studier, at det har en øget risiko for at blive overfølsom over for fødevareallergener. Derfor er det vigtigt at gøre så meget som muligt for at reducere risikoen for at udvikle allergi. Det gør man bl. a. ved at følge ovenstående råd.

Undersøgelser har bl.a. vist, at det er en beskyttende faktor når man som spæd får infektioner, idet man antager at baggrunden er, at infektionerne er med til at styrke barnets immunsystem.

Derfor er man blevet meget interesseret i probiotikas eventuelle gavnlige virkning på atopisk eksem. (LINK). Tilsyneladende er der to faktorer ved probiotika, der kan beskytte mod udvikling af atopisk eksem. Den ene faktor er en modning af immunsystemet, den anden er en udskiftning af “dårlige” bakterier,der gør tarmslimhinden utæt for allergener, med”gode” bakterier der styrker tarmens barrierefunktion. (LINK)

Kilde: :Curr. Opin Allergy Clin Immunol 4(2): 125-129, 2004