Tag Archives: fødevareallergi

Antibiotikabehandling og fødevareallergi

Et amerikansk studie har set på sammenhængen mellem anvendelse af antibiotika i børns første leveår og risikoen for udvikling af fødevareallergi. Forskerne fandt en klar sammenhæng mellem brug af antibiotika og udvikling af fødevareallergi. Desuden antyder resultaterne at der er en højere risiko når barnet har fået flere kure i det første leveår. Endelig er risikoen øget når der anvendes bredspektrede antibiotika. Det skal understreges at forskerne selv fremhæver at resultaterne, de har fundet, skal dokumenteres i andre undersøgelser. Kilde

Undersøgelsen her underbygger teorien om, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem tarmfloraens sammensætning og risikoen for udvikling af forskellige autoimmune sygdomme. Kilde

Forebyggelse af allergi?

Der er en række faktorer, der kan være med til at øge risikoen for at udvikle allergi. Der er ikke meget vi kan gøre ved den genetiske arv, mens der er faktorer i vores miljø, som vi vil kunne øve indflydelse på.  Risikofaktorer kan bl.a. være:

  • Fast føde, mælk og soyamælk som introduceres til børn, inden de er 3-4 måneder gamle, kan medføre øget risiko for eksem og fødevareallergi.
  • Børn født om foråret har en øget risiko for udvikling af høfeber.
  • Udsættelse for passiv rygning

Især forekomsten af fødevareallergi er steget meget især hos yngre børn. Forklaringer på denne udvikling kan måske findes her:

  • Hygiejnehypotesen – vi lever alt for rent og giver ikke vores immunsystem udfordringer. Desuden mener nogle også, at vi efterhånden ikke udsættes nok for infektioner i barndommen.
  • Der forskes meget i sammensætningen af vores tarmbakterier – man mener, at mangel på gode tarmbakterier medfører en øget risiko for udvikling af allergi og en lang række andre sygdomme.
  • Vi præsenteres ikke tidligt nok for allergene fødevarer – der er fremkommet en del studier på det sidste, der antyder en positiv effekt når man giver småbørn meget små mængder af fødevarer man ellers betragter som allergifremkaldende – denne fremgangsmåde kan måske nedsætte risikoen for senere at udvikle reaktioner overfor denne fødevare. Disse forsøg er alle foretaget under lægekontrol. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man, når barnet er 4 mdr gammel, begynder man at introducere familiens mad for spædbarnet.
  • Nogle allergikere oplever, at de er blevet allergiske overfor bestemte fødevarer, fordi de er blevet udsat for allergenerne via hudkontakt –
  • Tilsyneladende er vi mere udsatte for at udvikle allergi, hvis vi lider af  D-vitaminmangel. Jo længere nordpå fra Ækvator, vi lever desto mindre udsættes vi for sol. I disse år er vi måske blevet alt for solforskrækkede, hvilket igen kan være med til, at vi ikke danner D-vitamin nok.
  • Medicin der begrænser mavesyre.

kilde 1
kilde 2

 

Der skal så lidt til

Fødevareallergikere er udsat for en risiko for at få anfald, når de spiser mad, andre har tilberedt – det være sig fødevarer med en mangelfuld deklaration eller hjemmelavet mad. Selv det at give en person, der lige har spist nødder, et kys kan udgøre en risiko. Det er nødvendigt – hvis man vil kaste sig ud i den opgave det er, at lave mad til en fødevareallergiker – at få en detaljeret liste over ingredienser, der må anvendes og så holde sig til den helt og holdent. Desuden er det vigtigt, at man i hele tilberedningsfasen er opmærksom på ikke at få blandet ingredienser i maden, allergikeren reagerer på. Er det f.eks. mælk, allergikeren reagerer på, er der mange faldgruber. Kilde 9-1-2011
Læs også om fødevareallergi i familien

Fødevareallergi skal dokumenteres bedre

Flere og flere mennesker ser en sammenhæng mellem forskellige fødevarer og udvikling af allergi. Mange mennesker oplever forskellige reaktioner efter indtagelse af fødevarer – i en del tilfælde mener de pågældende, at de har fødevareallergi – uden at have det.

Der er indtil nu kun offentliggjort 6 studier, der på baggrund af provokationsforsøg, viser det reelle omfang af fødevareallergi. Disse studier er blevet gennemført efter vidt forskellige metoder, hvilket ikke gør det muligt at sammenligne resultaterne umiddelbart.

Indtil videre er langt de flest opgørelser baseret på spørgeskemaundersøgelser – og det viser sig at denne type opgørelse overvurderer problemets omfang. I det hele taget er de foreliggende undersøgelser over omfanget af fødevareallergi meget svære – for ikke at sige umulige – at sammenligne.

For at klarlægge problemets omfang har man fra Europæisk side iværksat en stor undersøgelse af forekomsten af fødevareallergi blandt børn og voksne. Ikke-allergiske reaktioner på fødevarer vil ikke blive taget med i opgørelserne.

Opgørelser af selvrapporteret fødevareallergi viser følgende tal for allergi overfor

  • mælk mellem 1,2% og 17%
  • æg mellem 0,2% og 7%
  • peanut og fisk mellem 0% og 2%
  • skaldyr mellem 0% og 10%
  • en eller anden fødevare mellem 3% og 35%

(J Allergy Clin Immunol 2007;120:638-46.)