Tag Archives: græspollen

Piller mod græspollenallergi er effektive, hvis man holder ud.

I et svensk studie har man undersøgt dels effekt og dels årsager til at personer i langvarig behandling for græspollenallergi med tabletter (SLIT), falder fra i behandlingsforløbet. Resultaterne viser at for dem der vedbliver i behandlingsforløbet hele perioden er der god effekt. Desuden havde den gruppe, der holdt ud, halvt så mange astma symptomer, sammenlignet med gruppen, der ikke tog medicinen efter forskrifterne.

KILDE: Sublingual grass allergen specific immunotherapy: a retrospective study of clinical outcome and discontinuation. Christer Janson, Fredrik SundbomPeter Arvidsson and Mary Kämpe; Clinical and Molecular Allergy201816:14, https://doi.org/10.1186/s12948-018-0093-8

Immunterapi til børn med græspollenallergi

Et stort internationalt studie om effekten af immunterapi til børn med græspollenallergi konkluderer at: Behandling med standard kvalitets immunterapitablet for græs reducerede risikoen for at opleve astmasymptomer og at skulle anvende astmamedicin og havde en positiv langtidseffekt på høfebersymptomer og anvendelse af medicin, men viste ingen effekt mht forebyggelse af astma. Studiet omfattede 812 børn der blev behandlet i 3 år og fulgt i yderligere to år. Læs studiet her

Blomstrende græs

graes
Registreringen af græspollen for 2016 viser, at der har været en tidligere blomstring set i forhold til de gennemsnitlige tal fra de foregående år.  DMI har en service, hvor det er muligt at følge udviklingen for de forskellige pollen- og svamperegistreringer set i forhold til den almindelige udvikling – så ved at se på de tal vil det være muligt at få en indikation på om blomstringen falder tidligere eller senere end normalen. Kilde: DMI

Oral allergivaccination effektiv i flere år

To år efter patienter med græspollenallergi afsluttede deres 3 årige behandlingsprogram med oral allergivaccination (Grazax) er Grazax fortsat virksom og der er sygdomsmodificerende effekt. (den immunologiske analyse viser en vedvarende positiv effekt på immunforsvaret)

Grazax er registreret til sygdomsmodificerende behandling af græspolleninduceret høfeber. Sygdomsmodification defineres som en behandling der:

bedrer symptomer,

reducerer medicinforbrug,

forbedrer livskvalitet

virker ensartet i behandlingsperioden

har effekt i årevis efter behandlingen.