Tag Archives: hormoncremer

Steroid afhængighed

Ind imellem hænder det, at personer med atopisk eksem bliver behandlet for længe med for stærk hormoncreme. Det kan vise sig ved at huden rødmer og brænder, og når man forsøger at holde en pause blusser huden op igen.

Symptomerne omtales på mange måder: Red Skin Syndrome eller TCS withdrawal. Det er blevet omtalt i en grundig artikel fra 2014 (1).

Desuden har Ugeskrift For Læger omtalt behandling med hormoncremer. (2).

Den amerikanske undersøgelse er et udtryk for, at der mangler en beskrivelse af problemet og behandlingsmulighederne. Ved at gennemgå den litteratur, de mente var relevant, nåede de frem til at der (indtil videre) er to markante grupper: papulopustular – huden er rød med små knopper (personerne brugte hormoncremer af kosmetiske grunde eller havde problemer med acne) og erythematoedematous – huden er rød brændende, hævet og ofte med klar afgrænsning til rask hud (især hos personer med atopisk dermatit)

Forfatterne slår fast, at der ikke er mange gode kilder, der beskriver denne bivirkning. Men de understreger, at der er tale om et overforbrug af hormoncreme især stærke og middelstærke hormoncremer. Dette har udviklet sig til steroid afhængighed. Behandlingen er indtil videre at stoppe med steroiderne. Desuden understreger de, at hormoncremer anvendt efter forskrifterne, stadig er den sikreste og bedste behandling af eksem.

Læs mere her.

  1. “A systematic review of topical corticosteroid withdrawal (“steroid addiction”) in patients with atopic dermatitis and other dermatoses”, Tamar Hajar MD, Yael A. Leshem MD, Jon M.Hanifin MD, Susan T. Nedorost MD, Peter A.Lio MD Amy S. Paller MD, Julie Block BA, Eric L. Simpson MD, MCR (the National Eczema Association Task Force): https://doi.org/10.1016/j.jaad.2014.11.024
  2. Atopisk eksem. Trine Gerner, Lone Skov & Jacob Pontoppidan Thyssen, Ugeskr Læger 2018;180:V0417033. http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-01/V04170331_2.pdf

Eksem og myter

Der eksisterer nogle hårdnakkede myter, når man taler om atopisk eksem (børneeksem). At disse myter lever i bedste velgående trods masser af information, kan man let forvisse sig om, hvis man går ind i et af de forskellige debatfora, der findes om eksem.

Myte nummer et er, at eksembørn (og -voksne) ikke bør komme i bad så tit, og at man skal holde igen med sæbevask. Dette er helt forkert. Det er nemlig meget vigtigt med det daglig bad og den milde sæbe, så man kan holde bakterievæksten på eksemhuden nede. Man ved, at der er mange flere bakterier på eksemhud, end på rask og sund hud. Man ved også, at tilstedeværelsen af disse bakterier kan forværre eksem.
Tilstedeværelsen af bakterierne kan desuden føre til infektion i eksemet.
Desuden er det et faktum, at indsmøring med fugtighedscreme straks efter badet virker bedre end indsmøring uden forudgående bad, idet cremen trænger bedre ind i den fugtige hud og holder på den fugt badet har tilført huden. Det anbefales, at det daglige bad er kort, og at badevandstemperaturen er lunken, da lange bade og for varmt vand udtørrer huden unødigt.

En anden myte er, at man ødelægger huden, hvis man anvender de såkaldte hormoncremer. Det er ikke rigtigt. Hvis man anvender cremerne korrekt, kan man helt undgå bivirkninger. Det er vigtigt, at man anvender cremerne i den dosering og den periode, der er aftalt med lægen. Mange stopper behandlingen, så snart eksemet bedres, men det er vigtigt at fortsætte behandlingen, til eksemet er væk også i hudens dybere lag. I modsat fald vil symptomerne alt for hurtigt blusse op igen. Eksem der ikke behandles medfører let en forkradset hud, som nemt bliver inficeret, hvilket igen forværrer eksemet.

En tredie myte er, at børneeksem er noget man vokser sig fra. Det er desværre ikke altid tilfældet.
Heldigvis forsvinder sygdommen i de fleste tilfælde i løbet af barndommen, men en del har fortsat eksem i voksenalderen.

Lokalsteroider – en sikker behandling, når forskrifterne følges

Carsten Sand Petersen, Overlæge, dr.med. Speciallæge i hudsygdomme skriver i en artikel på sundhed dk, at det er hans opfattelse, at lokalsteroider ( hormoncremer) uberettiget har fået et lidt.dårligt ry.
Carsten Sand Petersen mener, at mange forældre til børn med eksem, af frygt for eventuelle bivirkninger undlader at behandle deres børn effektivt med cremerne. F. eks. bliver behandlingen ofte afbrudt, så snart der er opnået en bedring i eksemet. For at bevare den gode effekt af lokalsteroiderne, skal behandlingen langsomt aftrappes.
En sporadisk brug af lokalsteroiderne kan således ikke anbefales. I stedet bør man behandle effektivt. Anvender man lokalsteroiderne korrekt, opnår man ikke alene, at få eksemet under kontrol, man reducerer også risikoen for, at bivirkninger opstår. Sundhed dk 09.07.02

 

Et liv med atopisk eksem

Et liv med atopisk eksem er en sammensat størrelse.
I gode perioder tænker man ikke ret meget over, at man har en hudsygdom.
Huden er måske noget tør, men med den rette hudpleje er der ingen
nævneværdige problemer.

I dårlige perioder derimod er man bevidst
om sin hudsygdom døgnet rundt. Huden er rød, den skaller, revner
og væsker, og kløen er ulidelig. Om natten sover man dårligt
på grund af kløen, man kradser sig, og den onde cirkel er opstået.
For når man har atopisk eksem er det vigtigt, at få sovet nok, ellers
kan man være sikker på, at eksemet blusser op. På samme måde
er kradseriet med til at holde eksemet ved lige. Også ting som bekymringer,
stress og dårligt humør har en negativ virkning på hudens
tilstand.

Har man meget eksem er man naturligvis også
psykisk påvirket af det. Ud over at det generer meget, er man selvfølgelig
smadder ked af at gå rundt og ligne “noget katten har slæbt ind”
Man kan ikke tage tøj i mørke farver på, for det ser bestemt
ikke godt ud, når det i løbet af nul komma fem er oversået
med hudskæl. Desuden er man tit så påvirket af ubehaget fra
eksemet at man ikke har ret meget overskud til de andre sider af tilværelsen,
og af og til kan man ærligt talt godt have “en temmelig kort lunte”

Når eksemet er i udbrud, løber man
let ind i hudinfektioner. Infektionen spreder sig let i den utætte hud
og man risikerer udbredte angreb af f.eks. gule stafylokokker. Sådan et
inficeret eksem er en slem oplevelse, som kan kompliceres yderligere af toksiner
fra bakterierne, som så kan føre til et toksisk eksem oven i det
andet. Har man prøvet sådan en omgang bare en gang, vil man gøre
hvad som helst for at undgå at opleve det igen.

Det bedste man kan gøre for sin hud, er
at pleje den omhyggeligt med milde og gode plejeprodukter, som er beregnet til
sart og tør hud. En god hygiejne er en nødvendighed, og dernæst
gælder det om at holde huden godt forsynet med de fedtstoffer, den har
brug for, så den er så blød og smidig som muligt, og hudbarrieren
så tæt som muligt.

Hvilke produkter, man synes, virker bedst er
meget individuelt. Det som er godt for den ene, duer måske slet ikke til
den anden. Nogen foretrækker en fed creme, mens andre får forværret
kløen i deres hud, hvis de anvender en fed creme. Så den enkelte
må prøve sig frem. Mange bruger en federe creme om vinteren end
om sommeren.

Jeg tror, at mange eksempatienter ligesom jeg
har prøvet at købe den ene tube creme efter den anden, blot for
at konstatere, at – den creme passede altså ikke til min hud, – så
ud med den. Det er en dyr fornøjelse, derfor er det meget kærkomment,
når producenterne af hudplejeprodukter af og til tilbyder gratis prøvetuber,
Så kan man prøve cremen, uden at det koster en formue, – som jo
er givet dårligt ud, hvis cremen ikke passer til ens hud. En god creme
må selvfølgelig hverken svie eller brænde i huden. Den skal
være let at fordele og smøre ind i huden, og den må ikke
efterlade en fedtet hinde på huden. Cremen skal trænge hurtigt ind
i huden, så man rimeligt hurtigt kan klæde sig på efter at
have smurt sig ind. Desuden skal cremen give en behagelig fornemmelse i huden,
som skal vare rimeligt længe, så man ikke skal smøre ny creme
på hele tiden.

Generelt må man nok sige, at der ikke er
så meget at vælge imellem, for os som har brug for milde, uparfumerede
plejeprodukter til sart og irriteret hud. Og de produkter, der er, ser tit så
kliniske og asketiske ud. Det ville være dejligt, hvis producenterne ville
tænke på, at selv om man har eksemhud, kan man godt lide at købe
sig en god creme i en lækker tube eller krukke. Det giver en god fornemmelse
af, at man forkæler sig selv lidt. Selvfølgelig er det vigtigste
da det, der er inden i tuben, men emballagen betyder også lidt. Personligt
har jeg da af og til trykket næsen flad mod ruden til parfumeriet eller
den Tax.Free i lufthavnen og kastet længselsfulde blikke ind på
alle de indbydende krukker, flasker og tuber, som man kan få der, men
hvis indhold ikke harmonerer med min hud.

Når man som eksempatient skal købe
hudplejeprodukter, er det afgørende, at produktet er fuldt deklareret,
så man umiddelbart kan sikre sig, at det ikke indeholder noget, som man
ved, man ikke kan tåle. Desuden er det rart, hvis man kan skaffe sig yderligere
informationer om produkterne enten via pjecer eller på Internettet, hvor
mange eksempatienter søger oplysning. Tit er man skeptisk overfor nye
produkter, og det gør, at man mange gange fortsætter med dem, man
plejer at bruge, og måske derved afskærer sig selv fra at lære
nye og bedre produkter at kende.

De forskellige debatsider på Internettet,
hvor eksempatienter kan udveksle erfaringer er også meget værd for
den enkelte. Her kan man udveksle erfaringer med andre, som har de samme problemer,
som man selv bøvler med. Man kan give og få gode råd, støtte
og forståelse. For af og til er det dejligt, at kommunikere med andre,
som forstår, hvordan man har det, og som også lever med kløe,
hormoncremer, tjærebade, langvarige hospitalsindlæggelser, antibiotikakure,
hudlægebesøg og alt det andet, som hører med til et liv
med atopisk eksem. Det at udveksle erfaringer med andre, som er i samme båd
som en selv, betyder meget. Det er rart at diskutere fælles livsvilkår
på en usentimental og ofte humoristisk måde. Det giver styrke til
at gå ud og bide livet i låret – eksem eller ej.