Tag Archives: kontaktallergi

Parfumeallergi stramninger nødvendige

I det seneste nummer af miljø og sundhed, Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 25. årgang, nr. 1, maj 2019 gennemgår en forsker udviklingen i antallet af personer, der udvikler reaktioner på parfume.

The prevalence of contact allergy to FMI has been increasing in recent years. There was no demonstrable effect of previous preventive initiatives (ref. 1).

I dag er der deklarationspligt overfor 26 allergifremkaldende stoffer, der anvendes i kosmetik, men der er i alt 120 stoffer, der har et allergifremkaldende potentiale. Dette er et problem:

Non‐mix fragrances (stoffer der ikke indgår i screeningsprogrammet, min tilføjelse) are the most important single fragrance allergens among consecutive patients. The test concentration of the single FM I constituents should be increased when possible. (ref. 2)

Screening med de 26 deklarationspligtige parfumestoffer forbedrer markant diagnostikken af parfumeallergi. Fuld deklaration af alle allergifremkaldende parfumestoffer i kosmetik er kritisk for yderligere forbedring af diagnostikken samt sekundær forebyggelse. (ref. 4)

Contact allergy to Lim‐OOHs is of clinical relevance in patients with positive patch test reactions. A doubtful patch test reaction to Lim‐OOHs 0.3% pet. can be of clinical relevance. (ref. 3)

Et særligt problem udgøres af allergifremkaldende stoffer, der ikke fanges af screeningsprogrammerne. Et eksempel er “kontaktallergi over for parfumestoffet oxideret limonene, der indeholder allergifremkaldende limonene hydroperoxider (Lim-OOHs). Ofte ses kun svagt positive og tvivlsomt positive lappetestreaktioner over for dette parfumestof. (ref. 4)”

Der er tilsyneladende et stort hul i kontrollen for parfumeallergi. Screenings programmerne giver en god dækning, men det har ikke ændret på det faktum at antallet af parfumeallergikere stiger. Det kalder på et udvidet kontolprogram og deklaration af alle anvendte allergifremkaldende parfumestoffer i kosmetik.

  1. Bennike, N. , Zachariae, C. and Johansen, J. (2017), Trends in contact allergy to fragrance mix I in consecutive Danish patients with eczema from 1986 to 2015: a cross‐sectional study. Br J Dermatol, 176: 1035-1041. doi:10.1111/bjd.15180
  2. Bennike, N. H., Zachariae, C. and Johansen, J. D. (2017), Non‐mix fragrances are top sensitizers in consecutive dermatitis patients – a cross‐sectional study of the 26 EU‐labelled fragrance allergens. Contact Dermatitis, 77: 270-279. doi:10.1111/cod.12822
  3. Bennike, NH, Palangi, L, Christensson, JB, et al. Allergic contact dermatitis caused by hydroperoxides of limonene and dose‐response relationship—A repeated open application test (ROAT) study. Contact Dermatitis. 2019; 80: 208– 216. https://doi.org/10.1111/cod.13168
  4. miljø og sundhed, Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 25. årgang, nr. 1, maj 2019 http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/index.html

65.000 grunde til mindre kemi i hverdagen.

Vi udsættes dagligt for rigtigt mange kemikalier. Mange af dem mærker vi ikke umiddelbart til, men andre igen påvirker vores helbred. Bl. a. har man mistanke om, at der er en risiko for, at nogle plaststoffer er i stand til at forstærke den allergifremkaldende effekt af allergener.

I kampagnen 65000.dk er der god baggrundsinformation om, hvordan man kan undgå de værste kemikalier.

Det har tidligere været almindeligt, at man undersøgte et enkelt stof for helbredsskadelige effekter. Der kar ikke været fokuseret på eventuelle kombinationseffekter. (Det at vi ofte udsættes for en cocktail af stoffer i dagens løb.)

Men med denne undersøgelse bliver det forsøgt at undersøge den samlede kemikaliepåvirkning over en dag.

En god grund til at være påpasselig med kemiske forbindelser er risikoen for at få kontakteksem. Kontakteksem er oftest en livslang tilstand, hvor det er nødvendigt at undgå det stof, man er allergisk overfor. (Især opstår problemet ved kontakt med kosmetik/parfume, kosmetik/konserveringsmidler, rengøringsprodukter og visse former for legetøj.)

Omfanget af kontaktallergi er stigende og man antager, at der er mere end 200.000 danskere, der inden for det sidste år har haft allergisk kontakteksem.

Desuden mener man, at ca. hver femte dansker har kontaktallergi og lige så mange har en allergisk luftvejssygdom.

I en række undersøgelser har det vist sig, at ftalater kan være medvirkende(de kan forstærke effekten af allergenet) ved udvikling af allergi. Desuden er man ved at se på en lang række andre stoffer, der har fået en stor udbredelse i vore hjem. (Bromerede flammehæmmere, bisphenol A, pesticider er bl.a. i søgelyset). Men disse overvejelser er stadig ikke dokumenteret i videnskabelige artikler.

Vi kommer alle i kontakt med kemiske stoffer i hverdagen:

• Boligen (tæpper, møbler, gulvmaterialer, elektriske apparater,
etc.).
• Byggematerialer (børn sutter på/spiser malings ”flækker” – tidligere
den vigtigste eksponering for bly i fattige byområder).
• Ophold i biler og andre transportmidler.
• Ophold i fritiden/ferier (svømmehalsbesøg, m.m.).

Vores små børn kommer i tæt kontakt med disse stoffer. De kravler rundt, skal smage på alt og putter ofte fingrene i munden. Da mange af de kemiske stoffer ophobes på gulvet og i det støv, der samles der, kan det blive mange stoffer de små børn kan nå at samle op i løbet af en dag. Ingen af stofferne når måske en faretruende koncentration enkeltvis, men i kombination kan der måske dannes forbindelser, der kan være med til at give barnet allergi. Samtidig skal vi også tage i betragtning, at vi opholder os meget mere indendørs, end vi før har gjort .

Endelig er der en også en betydelig påvirkning fra andre faktorer, som f.eks. luftforurening (fra trafik, brændeovne m.m.).

Rapporten har på baggrund af et skema(formidlingsarena) over en hverdags forløb identificeret de stoffer, vi kan komme i kontakt med i løbet af dagen.



FORMIDLINGS ARENA:


1: Godmorgen – barnet får
tøj på, spiser morgenmad og
børster tænder mv.

2: På vej til daginstitutionen

3: Daginstitutionen – inde

4: Daginstitutionen – ude

5: Hjemme igen – leg på
børneværelset

6: Børne-tv i stuen

7: Aftensmad i køkkenet

8: Karbad

9: Godnat – sengen

Ved gennemgangen fandt man følgende stoffer med allergifremkaldende effekter

33 af de identificerede stoffer er enten klassificeret i EU for overfølsomhed ved indånding (R42) og/eller ved hudkontakt (R43) eller har Miljøstyrelsens vejledende klassificering for disse effekter.

• Bisphenol A (EU klassificering, R43)

• Formaldehyd (EU klassificering, R43)

• p,p’-Diphenylmethan diisocyanat eller Diphenylmethan diisocyanat (EU klassificering, R42/43)

• 2,4-Diisocyanato-1-methylbenzen (2,4-Diisocyanattoluen) (EU klassificering, R42/43)

• 2,5-Dichloranilin, 2,3-dichloranilin eller 1,4-dichloranillin (EU klassificering, R43)

• Isophorondiisocyanat eller tilsvarende (EU klassificering, R42/43)

• Diglycidylbisphenol A (EU klassificering, R43)

• Anilin (EU klassificering, R43)

• Toluen 2,4-Diisocyanat (EU klassificering, R42/43)

• 1,6-Diisocyanatohexan (EU klassificering, R42/43)

• En ikke identificeret isocyanat (EU klassificering, R42/43)

• 2-Mercaptobenzothiazol (EU klassificering, R43)

• 2,4-bis (1-phenylethyl)-phenol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Tert. Butylphenol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Isocyanatbenzene (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 2-Ethylhexyl fumarat (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 2-Ethylhexylmaleat (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Oleamid (3-Amino-4-methoxy-N-phenyl-benzamid) (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Melamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Kodaflex txib eller tilsvarende (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Hexadecyldimethylamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 2,6-Dibrom-4-nitroanilin eller 4,6-Dibromo-2-nitroanilin
(Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 4-Chloro-2,5-dimethoxy-benzamin eller 5-Chloro-2,4-dimethoxybenzamin
(Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 1-Methylnaphthalen (og isomere) (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 6-Chlor-2,4-dinitroanilin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 2,6-Dichlor-4-nitroanilin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• di-p-Tolylsulfon (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Isocyanatbenzen eller 1H-Benzotriazol (Miljøstyrelsens vejledende
klassificering, R43)

• 2-(Methylthio)benzothiazol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Phenoxybenzamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Salicylsyre benzyl ester (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
(et af de 26 parfumestoffer)

• Limonene (EU klassificering, R43)(et af de 26 parfumestoffer)

• Linalool (et af de 26 parfumestoffer).

Her opsumeres hvilke typer af forbrugerprodukter, de allergifremkaldende stoffer er identificeret i – i forbindelse med undersøgelsen.

Forbrugerprodukter som de allergifremkaldende stoffer er identificeret i
Forbrugerprodukter undersøgt i dette projektForbrugerprodukter tidligere undersøgt
Jakker
Luffer
Narresutter
Sengetøj
Gummistøvler
Modellervoks
Gulvtæpper
Tekstilstof
Tøj
Duftkugler/airfresheners
Elektriske og elektroniske produkter (spillekonsol, monitor, TV,
transformere)
Tandbørster
Telte og tunneler
Kosmetiske produkter (læbepomade, håndsæbe, babyolier,
massageolier, børneshampoo, bodyshampoo til børn, sæbe til
børn, bodylotion til børn)
Legetøj (trælegetøj, slimet legetøj, duftende legetøj, diverse
forskelligt legetøj)
Puslepuder
Tuscher
Indvendige bilplejemidler
Tekstilimprægneringsmidler
Hobbymaling
Bøger
Make-up sæt til børn
Narresutter af gummi


Denne oversigt er medtaget så man kan se omfanget af produkter, der kan indeholde uønskede stoffer. Den understreger vigtigheden af, at man selv er meget opmærksom på deklarationerne på varerne og at man spørger ekspedient/producent om indholdet af evt. allergifremkaldende stoffer i produkterne – både enkelte stoffer og en eventuel kombination af flere uønskede stoffer.

Generelt bør barnets udsættes for så få allergifremkaldende stoffer som muligt.

Pjece og rapport kan findes på 65000.dk. 26-10-2009

Forekomst af allergi i Danmark.

Med jævne mellemrum får vi informationer om forekomsten af allergi fra forskellige undersøgelser, der foretages både i Danmark og i udlandet. Samstemmende fortæller alle disse undersøgelser, at antallet af personer, der lider af allergi, er stigende.

Høfeber
I en dansk undersøgelse af forekomsten af høfeber blandt børn fandt man i 1986 at 14% led af høfebersymptomer. Da man undersøgte den samme gruppe børn 6 år senere var forekomsten af høfeber steget til 22%.

En anden dansk undersøgelse viste, at ca. 16% af de 12-16 årige havde høfeber. Hvad angår forekomsten af høfeber hos voksne, har man ingen præcise undersøgelser, men det skønnes at omkring 20% af voksne har symptomer på høfeber.

Landsdækkende interviewundersøgelser blandt voksne (over 15 år) viste samme høje forekomst og placerede dermed høfeber blandt unge voksne som hyppigst forekommende kroniske sygdom.

Astma.
En præcis opgørelse er svær at foretage. Bl.a. fordi der i forskellige undersøgelser ikke er fuldstændig enighed blandt læger om definitionen af astma. Men det antages, at stadig flere bliver astmatikere. Blandt børn under 16 år menes der at være ca. 5% med astma. Blandt voksne ca. 8%.

Eksem.
Der er sket en dramatisk stigning i antallet af patienter med eksem i løbet af de sidste 20 år. Man mener, der er tale om en firdobling.

Afslutningsvis kan man ud fra undersøgelser konkludere, at allergi kan forværre eksem, men der ser ikke ud til at være belæg for at sige, at allergi kan forårsage eksem.

Erhvervsallergi.
Vi kan alle blive allergiske overfor stoffer, vi hyppigt er i kontakt med. To klassiske eksempler er bagerne, der bliver allergiske overfor melstøv og sundhedsarbejderne, der bliver allergiske overfor latex i de gummihandsker, der anvendes.

Fødevareallergi.
Det er vigtigt som voksen at forsøge at holde hovedet koldt, hvis man får mistanke om, at ens barn har fødemiddelallergi. Mange forældre (38%) fortæller, at de har observeret symptomer hos barnet, der kunne forveksles med fødevareallergi. I virkeligheden viser det sig, at det kun er ca 2-3% af børnene, der reagerer positivt ved kontrollerede fødevareprovokationer. Det er altså vigtigt at børnene bliver grundigt undersøgt, inden man kaster sig ud i diætforsøg.

Hos småbørn ses hyppigst allergiske reaktioner på æg, mælk og peanuts. Hovedparten af de mælkeallergiske børn vil kunne tåle mælk, inden de er fyldt 3 år.

Hos voksne er viften af fødevarer, der hyppigt giver allergiske reaktioner, noget bredere. Her er det fisk, skaldyr, komælk, peanuts, frugt og grøntsager man reagerer på.

Tilsætningsstoffer og konserveringsmidler er der ganske få (1%) af børn og voksne der reagerer på.

Pollenallergikere er i en særlig risikogruppe, idet de ofte (30%) vil reagere allergisk på visse typer af frisk frugt og grøntsager. Er man allergisk overfor flere forskellige typer pollen, øges risikoen helt op til 56% for en allergisk reaktion ved indtagelse af frisk frugt og grøntsager. Det er velkendt at birkeallergikere er særligt hårdt ramt idet 32% vil reagere på bestemte friske frugter og grøntsager. Hasselnødder, kiwi og æbler er de fødevarer, der hyppigst giver krydsreaktioner hos pollenallergikere.

Kontaktallergi.
Der er stadig flere, der bliver allergiske overfor parfume. På blot 8 år er omfanget af parfumeallergi steget fra godt 2% i 1990 til knap 6% i 1998. Der er god grund til at være opmærksom på denne risiko. Senest har man fundet meget allergene stoffer, som en bestanddel af det hyppigt anvendte parfumestof egemos. Omfanget af nikkelallergi synes at være konstant.

Nældefeber.
Man oplever hyppigt anfald af nældefeber i forbindelse med indtagelse af fødevarer. Op til en femtedel af befolkningen har en eller flere gange i deres liv oplevet at få nældefeber. Desuden ser man, at mange fødevareallergiske reaktioner viser sig som nældefeber (12%).
Rødme om munden efter et barn har indtaget mad, skal dog fortolkes med stor forsigtighed, idet denne rødme sjældent er en allergisk reaktion.

Det er vigtigt af få fastslået, om de reaktioner man har, er allergi. Er det allergi er det muligt at forebygge og sanere i sine omgivelser, med det resultat at man kan få en langt bedre livskvalitet.

Kilde: Ugeskrift for Læger 167/6

Luftfriskere kan give allergi

Luftfriskere indeholder ofte duftstoffer, som kan give kontaktallergi. Miljøstyrelsen har undersøgt 19 luftfriskerne for de 24 duftstoffer, som er på EU’s liste over sensibiliserende (allergifremkaldende) stoffer, der kan give kontaktallergi. Alle produkter indeholdt mindst ét af stofferne. Derfor skal man bruge næsen og gå langt uden om disse produkter og i stedet vælge udluftning og rengøring, som sikrer frisk luft uden bivirkninger som allergi og lignende. Forbrug.dk Se artikel fra politiken dec 2004