Tag Archives: kontakteksem

På vej mod en præcis behandling

Et finsk forskerhold har udviklet en metode til at adskille allergisk eksem og kontakteksem. Det er vigtigt at kunne skille disse to tilstande, når de skal behandles. (Ref. 1)

Kontakteksem er en inflammatorisk hudlidelse, som opstår når huden kommer i kontakt med allergener eller stoffer, der irriterer huden. Det er et stort og stigende problem og står for omkring 90% af de hudlidelser, der opstår i forskellige erhverv. Sygdommen har et stor samfundsøkonomisk betydning. Patienter, der lider af kontakteksem, kan udvikle et fysisk handicap, der kræver omstilling til andet arbejde eller førtidspension.

I dag diagnosticeres kontakteksem ved at teste allergi, udsætte patienten for mistænkte stoffer og opfølgningsbesøg. Men det er vanskeligt at adskille de to sygdomme præcist – og det er nødvendigt, for de skal behandles forskelligt.
Det finske studie identificerer og dokumenterer biomarkører, der kan adskille allergisk eksem og kontakteksem i patientens hud. Det vil kunne danne grundlag for en ny diagnostisk metode og fremtidig præcis behandling.

  1. Machine-learning–driven biomarker discovery for the discrimination between allergic and irritant contact dermatitis Vittorio Fortino, Lukas Wisgrill, Paulina Werner, Sari Suomela, Nina Linder, Erja Jalonen, Alina Suomalainen, Veer Marwah, Mia Kero, Maria Pesonen, Johan Lundin, Antti Lauerma, Kristiina Aalto-Korte, Dario Greco, Harri Alenius, Nanna Fyhrquist Proceedings of the National Academy of Sciences Dec 2020, 202009192; DOI: 10.1073/pnas.2009192117

65.000 grunde til mindre kemi i hverdagen.

Vi udsættes dagligt for rigtigt mange kemikalier. Mange af dem mærker vi ikke umiddelbart til, men andre igen påvirker vores helbred. Bl. a. har man mistanke om, at der er en risiko for, at nogle plaststoffer er i stand til at forstærke den allergifremkaldende effekt af allergener.

I kampagnen 65000.dk er der god baggrundsinformation om, hvordan man kan undgå de værste kemikalier.

Det har tidligere været almindeligt, at man undersøgte et enkelt stof for helbredsskadelige effekter. Der kar ikke været fokuseret på eventuelle kombinationseffekter. (Det at vi ofte udsættes for en cocktail af stoffer i dagens løb.)

Men med denne undersøgelse bliver det forsøgt at undersøge den samlede kemikaliepåvirkning over en dag.

En god grund til at være påpasselig med kemiske forbindelser er risikoen for at få kontakteksem. Kontakteksem er oftest en livslang tilstand, hvor det er nødvendigt at undgå det stof, man er allergisk overfor. (Især opstår problemet ved kontakt med kosmetik/parfume, kosmetik/konserveringsmidler, rengøringsprodukter og visse former for legetøj.)

Omfanget af kontaktallergi er stigende og man antager, at der er mere end 200.000 danskere, der inden for det sidste år har haft allergisk kontakteksem.

Desuden mener man, at ca. hver femte dansker har kontaktallergi og lige så mange har en allergisk luftvejssygdom.

I en række undersøgelser har det vist sig, at ftalater kan være medvirkende(de kan forstærke effekten af allergenet) ved udvikling af allergi. Desuden er man ved at se på en lang række andre stoffer, der har fået en stor udbredelse i vore hjem. (Bromerede flammehæmmere, bisphenol A, pesticider er bl.a. i søgelyset). Men disse overvejelser er stadig ikke dokumenteret i videnskabelige artikler.

Vi kommer alle i kontakt med kemiske stoffer i hverdagen:

• Boligen (tæpper, møbler, gulvmaterialer, elektriske apparater,
etc.).
• Byggematerialer (børn sutter på/spiser malings ”flækker” – tidligere
den vigtigste eksponering for bly i fattige byområder).
• Ophold i biler og andre transportmidler.
• Ophold i fritiden/ferier (svømmehalsbesøg, m.m.).

Vores små børn kommer i tæt kontakt med disse stoffer. De kravler rundt, skal smage på alt og putter ofte fingrene i munden. Da mange af de kemiske stoffer ophobes på gulvet og i det støv, der samles der, kan det blive mange stoffer de små børn kan nå at samle op i løbet af en dag. Ingen af stofferne når måske en faretruende koncentration enkeltvis, men i kombination kan der måske dannes forbindelser, der kan være med til at give barnet allergi. Samtidig skal vi også tage i betragtning, at vi opholder os meget mere indendørs, end vi før har gjort .

Endelig er der en også en betydelig påvirkning fra andre faktorer, som f.eks. luftforurening (fra trafik, brændeovne m.m.).

Rapporten har på baggrund af et skema(formidlingsarena) over en hverdags forløb identificeret de stoffer, vi kan komme i kontakt med i løbet af dagen.



FORMIDLINGS ARENA:


1: Godmorgen – barnet får
tøj på, spiser morgenmad og
børster tænder mv.

2: På vej til daginstitutionen

3: Daginstitutionen – inde

4: Daginstitutionen – ude

5: Hjemme igen – leg på
børneværelset

6: Børne-tv i stuen

7: Aftensmad i køkkenet

8: Karbad

9: Godnat – sengen

Ved gennemgangen fandt man følgende stoffer med allergifremkaldende effekter

33 af de identificerede stoffer er enten klassificeret i EU for overfølsomhed ved indånding (R42) og/eller ved hudkontakt (R43) eller har Miljøstyrelsens vejledende klassificering for disse effekter.

• Bisphenol A (EU klassificering, R43)

• Formaldehyd (EU klassificering, R43)

• p,p’-Diphenylmethan diisocyanat eller Diphenylmethan diisocyanat (EU klassificering, R42/43)

• 2,4-Diisocyanato-1-methylbenzen (2,4-Diisocyanattoluen) (EU klassificering, R42/43)

• 2,5-Dichloranilin, 2,3-dichloranilin eller 1,4-dichloranillin (EU klassificering, R43)

• Isophorondiisocyanat eller tilsvarende (EU klassificering, R42/43)

• Diglycidylbisphenol A (EU klassificering, R43)

• Anilin (EU klassificering, R43)

• Toluen 2,4-Diisocyanat (EU klassificering, R42/43)

• 1,6-Diisocyanatohexan (EU klassificering, R42/43)

• En ikke identificeret isocyanat (EU klassificering, R42/43)

• 2-Mercaptobenzothiazol (EU klassificering, R43)

• 2,4-bis (1-phenylethyl)-phenol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Tert. Butylphenol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Isocyanatbenzene (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 2-Ethylhexyl fumarat (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 2-Ethylhexylmaleat (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Oleamid (3-Amino-4-methoxy-N-phenyl-benzamid) (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Melamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Kodaflex txib eller tilsvarende (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Hexadecyldimethylamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 2,6-Dibrom-4-nitroanilin eller 4,6-Dibromo-2-nitroanilin
(Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 4-Chloro-2,5-dimethoxy-benzamin eller 5-Chloro-2,4-dimethoxybenzamin
(Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 1-Methylnaphthalen (og isomere) (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 6-Chlor-2,4-dinitroanilin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• 2,6-Dichlor-4-nitroanilin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• di-p-Tolylsulfon (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Isocyanatbenzen eller 1H-Benzotriazol (Miljøstyrelsens vejledende
klassificering, R43)

• 2-(Methylthio)benzothiazol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Phenoxybenzamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)

• Salicylsyre benzyl ester (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
(et af de 26 parfumestoffer)

• Limonene (EU klassificering, R43)(et af de 26 parfumestoffer)

• Linalool (et af de 26 parfumestoffer).

Her opsumeres hvilke typer af forbrugerprodukter, de allergifremkaldende stoffer er identificeret i – i forbindelse med undersøgelsen.

Forbrugerprodukter som de allergifremkaldende stoffer er identificeret i
Forbrugerprodukter undersøgt i dette projektForbrugerprodukter tidligere undersøgt
Jakker
Luffer
Narresutter
Sengetøj
Gummistøvler
Modellervoks
Gulvtæpper
Tekstilstof
Tøj
Duftkugler/airfresheners
Elektriske og elektroniske produkter (spillekonsol, monitor, TV,
transformere)
Tandbørster
Telte og tunneler
Kosmetiske produkter (læbepomade, håndsæbe, babyolier,
massageolier, børneshampoo, bodyshampoo til børn, sæbe til
børn, bodylotion til børn)
Legetøj (trælegetøj, slimet legetøj, duftende legetøj, diverse
forskelligt legetøj)
Puslepuder
Tuscher
Indvendige bilplejemidler
Tekstilimprægneringsmidler
Hobbymaling
Bøger
Make-up sæt til børn
Narresutter af gummi


Denne oversigt er medtaget så man kan se omfanget af produkter, der kan indeholde uønskede stoffer. Den understreger vigtigheden af, at man selv er meget opmærksom på deklarationerne på varerne og at man spørger ekspedient/producent om indholdet af evt. allergifremkaldende stoffer i produkterne – både enkelte stoffer og en eventuel kombination af flere uønskede stoffer.

Generelt bør barnets udsættes for så få allergifremkaldende stoffer som muligt.

Pjece og rapport kan findes på 65000.dk. 26-10-2009

Kontaktallergi og rygning

Der er offentliggjort en spændende dansk undersøgelse, der viser,
at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem rygning og udvikling af kontaktallergi.
Set i lyset af, at kontaktallergi er et stort samfundsproblem, er det vigtigt
at få fastslået, hvad der er med til at give reaktionerne. Desuden
lader det til, at kontaktallergi altid giver livslange gener, og at personer
der har fået kontaktallergi, altid må undgår det stof/de stoffer
de nu engang reagerer på.
Det danske studie undersøgte 1056 mennesker i alderen 15-69 år.
Alle blev undersøgt grundigt for nikkelallergi og alle deltagere skulle
redegøre grundigt for deres rygevaner – nu og tidligere. Resultatet
viste en klar sammenhæng mellem rygning og risikoen for udvikling af kontakteksem,
desuden viste det også, at jo mere man røg, desto større
blev risikoen for at udvikle kontaktallergi.
Indtil for nyligt har man troet, at det kun var muligt, at udvikle overfølsomhed
og kontakteksem ved tæt kontakt med det pågældende stof. Men
den nye danske undersøgelse sætter sagen i et helt nyt lys. Denne
ekstra risikofaktor ved rygning bør måske indgå i vejledningen
af unge, når der tales om rygning.
Undersøgelsen bekræfter endnu engang, at der er langt flere kvinder
end mænd, der har kontakteksem. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det
forholder sig sådan.
I undersøgelsen var der lige mange mænd og kvinder, der røg
eller havde røget. Selv om der er flere kvinder, der udvikler kontaktallergi
generelt, er rygning en selvstændig risikofaktor både for mænd
og kvinder.
I gruppen af kvinder var der en klar sammenhæng mellem udvikling af nikkeleksem
og aktuel rygning, desuden kunne det ses, at jo mere kvinderne røg desto
større var deres risiko, for at udvikle nikkelkontakteksem. Der var 7
mænd, der reagerede på nikkeltesten, var alle rygere!
Et lille særpræget fund i undersøgelsen var, at rygere hyppigere
var piercet i øret end ikke rygere. Man undersøgte, om den enkelte
deltager var ørepiercet, da man ved, at piercing kan være medvirkende
til, at man udvikler kontaktallergi overfor nikkel.
En sidste positiv bemærkning til rygere, der ønsker at holde op
med at ryge, er at rygestop tilsyneladende også vil være med til
at nedsætte risikoen for udvikling af kontaktallergi.

J. Allergy and Clin.
Immunol 2003:111;980-4.