Tag Archives: luftforurening

Spændende, specifik forskning om astma

Et finsk forskerhold har sat sig for, at finde frem til de faktorer, der har en styrkende effekt på lungefunktionen, og hvilke der begrænser den. Titlen på studiet er: “Integrating farm and air pollution studies in search for immunoregulatory mechanisms operating in protective and high‐risk environments

Udgangspunktet for studiet

Fordi man ikke helt ved hvorfor det at vokse op på en bondegård, er med til at nedsætte risikoen for at udvikle allergiske sygdomme – bl.a. astma, så tager forskerne fat på en systematisk tilgang. Det gruppen postulerer er, at det er nødvendigt at undersøge sammenhængen mellem den påvirkning af reguleringen af vores immunsystem der stammer fra vores miljø – så vi bedre kan forstå hvordan astma udvikles og forebygges.

I dag ved forskerne, at luftforurening især fra partikler er en risikofaktor for udvikling af astma – overfor dette sætter forskerne så den beskyttende effekt, der opnås ved at vokse op på en bondegård. Det forskerne så ønsker at opnå er, at udvikle en model hvor det er muligt at sammenligne, hvad der sker i cellerne, når de udsættes for beskyttende støv fra en bondegård og skadelig luftforurening fra et voldsomt forurenet byområde i Kina. Dette forsøg er ikke udført tidligere.

Hvordan udførte de forsøget

De udsatte blodceller (peripheral blood mononuclear cells) fra 18, 4-årige børn for støv fra bondegårde  og partikler fra en forurenet by. I studiet havde man valgt forskellige grupper efter partikelstørrelse.

Man undersøgte nu hvilken reaktion fra immunsystemet, disse påvirkninger medførte.

Hvad skete der

Støv fra bondegården havde en stimulerende immunologisk effekt på cellerne.

Den forurenede luft fra byer havde en hæmmende immunologisk effekt på cellerne.

Partikelstørrelsen havde en effekt på omfanget af den negative reaktion

Konklusionen

Studiet understreger betydningen af, at anvende den samme forskningsmodel når man ønsker, at separere delte og specifikke immunreaktioner, der forløber i forskellige miljøer. Den observerede stimulerende effekt af støv fra bondegårde og den begrænsende effekt af partikler fra luftforurening, kan være med til at identificere reaktioner på luftvejspatogener og allergener og delvis forklare forskelle i astmaforekomst i undersøgte miljøer.

Der er noget i luften – partikler

Til hverdag tænker vi ikke over det. Fordi vi ikke får symptomer. Men det viser sig i stadig flere undersøgelser, at bilernes udstødningsgas medvirker kraftigt til at forringe vores helbred. Desuden er der mange af de gammelkendte årsager til allergisk sygdom, som hustøvmider pollen osv. osv.

Vores krop er udviklet til at tage sig af disse generende stoffer. Normalt vil vi ikke blive synderligt generet af mange af disse partikler, når blot vi ikke er disponeret. Partikler inddeles efter størrelse:

Grove partikler: < 2,5 µm
Fine partikler: 0,1 – 2,5 µm
Ultrafine partikler: 0,01 – 0,1 µm

Fimrehår i vores næse, svælg og hals fanger både de grove og de fine partikler, inden de når helt ned i lungerne. De bliver så transporteret op, og vi kan så hoste eller rømme skidtet op og spytte det ud.

De ultrafine partikler derimod, er desværre i stand til at nå helt ud i lungesækkene,
og her er der ikke noget forsvar, der umiddelbart kan tage sig af det og transportere disse meget fine partikler op igen. De bliver i stedet optaget af makrofager, som vi har bl.a. i vores blodbane.

I dag ved vi, at mange af disse ultrafine partikler er i stand til, at udløse oksidativt stress i lungevævet og derigennem være med til at udløse astmaanfald. (Oksidativt stress er en ubalance mellem dannelse af reaktive iltforbindelser og forsvar imod dem bl.a. i form af antioksidanter. Reaktive iltforbindelser sættes også i forbindelse med udvikling af kræft). I forbindelse med astma ved man i dag, at selv moderate mængder af fine partikler er i stand til at udløse et anfald. Derfor er det vigtigt, at begrænse mængden af disse fine og ultrafine partikler i luften for at nedsætte risikoen for udvikling af lungesygdomme og allergi – og lige så vigtigt, at nedsætte risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme, som disse partikler også er sat i forbindelse med.

Danske undersøgelser har vist, at voksne astmapatienter oftest får astmaanfald når de udsættes for ultrafine partikler – mens astmabørn får astmaanfald, når de udsættes for grove eller fine partikler.

De ultrafine partikler udvikles særligt i bilmotorer, hvorfor koncentrationen er særligt høj omkring hovedfærdselsårerne. Der er dog også en række kilder til dannelse af fine partikler i luften i vore boliger, og de vigtigste kilder er rygning og stearinlys. Desuden er afgasning fra byggematerialer også en hyppig årsag til frigivelse af partikler, der kan være yderst generende for astmatikere.

Konklusionen påpeger, at oksidativt stress – evt. som følge af indånding af forurenet luft – kan medføre en forøget risiko for luftvejssymptomer som ex. astma.

kilde:
miljø og sundhed supp. 2, 2003

Smog og astma

I 1952 lå London under en dyne af smog i 5 dage. Amerikanske forskere har set på data fra forskellige befolkningsundersøgelser i London og kan nu påpege at udover de akutte sundhedsproblemer smoggen medførte, så kan de også vise, at der var en voldsom vækst i antallet af børn, der fik astma som følge af smoggen. Så her mere en 60 år efter denne massive luftforurening i London, er der stadig mange, der lider under følgevirkningerne. Det der er med til at gøre denne opdagelse interessant er, at der ikke kan findes andre faktorer, der har kunnet påføre befolkningen i London astma. Man frygter bl.a., at der er mange børn i f.eks Bejing, som lever under voldsom luftforurening, som kan blive påført en øget risiko for at udvikle astma. Kilde